
Ud fra en analyse af de tre centrale landdistriktsstøtteordningers virke fra 2001-2004/5 er det tydeligt, at:
* De lokale frivillige kræfter scorer flest støttede projekter, men de modtager færrest penge pr. projekt
* Den største pengestrøm går til projekter, hvori offentlige institutioner er involveret, f.eks. som ansøger til projektet
* Støtteordningerne fordeler sig bredt på Danmarkskortet, hvor de fleste midler samlet set havner i landkommuner i en midterzone i Jylland og f.eks. ikke i yderområderne
* De fleste projekter handler om kultur og fritid, og forholdsvis få om erhvervsudvikling, også i områder hvor der måske er særligt behov for erhvervsudvikling
Hvis landdistriktspolitik skulle have særligt sigte på etablering af nye økonomiske fundamenter specielt i yderområderne, så er fordelingen af støtteordningerne ikke helt på plads, påpeger CFUL.
Resultaterne må give anledning til ændringer i kriterier for støttetildeling fremover, bl.a. når den nye landdistriktspolitik i medfør af EU's Landdistriktsprogram skal udmøntes, mener centeret.
FAKTA
De undersøgte ordninger er: Landdistriktspuljen, Artikel 33 i Landdistriktsprogrammet og LEADER+.
I den undersøgte periode støttede de samlet 1599 projekter med i alt 305 mio. kr.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.