Stor forskel på antal børn i specialklasser og på specialskoler
I skoleåret 2019-2020 modtog 4,5 pct. af alle grundskoleelever såkaldt segregeret specialundervisning, hvilket betyder, at de blev undervist i specialklasse, specialskole eller i et behandlingstilbud.
Det viser en ny rapport fra Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, der har til opgave at sammenligne kommuners udgifter på forskellige områder.
De 4,5 pct. er den højeste andel i ni år.
Fra skoleåret 2012-2013 blev flere og flere børn med behov for specialundervisning sluset ind i almindelige klasser, hvor meningen var, at de skulle have den nødvendige undervisning her. Årsagen var blandt andet et ønske om at spare på de dyre specialtilbud.
Men siden 2016-2017 er tendensen gået den modsatte vej, så flere børn igen får undervisning i specialklasse/skole. Ifølge rapporten kan det blandt andet skyldes, at flere børn og unge får psykiatriske diagnoser.
Flest børn går i specialklasse/skole i 7.-9. klasse, men stigningen over de ni år har været størst i indskolingen, det vil sige i 0.-3. klasse.
Store forskelle
Der er imidlertid store forskelle på kommunerne. Selvom noget skyldes forskelligt elevgrundlag, er der stadig forskelle, når man laver et kompliceret regnestykke, hvor forskellene i elever indregnes.
Kortet øverst i artiklen viser, hvordan de enkelte kommuner ligger i forhold til, hvad man ifølge regnestykket kan forvente. Det kan findes i fuld version side 3 her.
Kommuner, hvor forvaltningen betaler for specialundervisning uden for de "almindelige" klasser, har - alt andet lige - flere elever i de tilbud end kommuner, hvor den enkelte skole fuldt ud skal betale for de segregerede specialundervisningselever.
Se ledelsesresumé incl. kort her.
Se bilag 1: Sådan placerer din kommune sig
Se bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Se bilag 3: Metode
