
FOLKETINGET: Beskæftigelsesministeren har i et samråd i dag svaret på, om det er acceptabelt, at kommunerne lader udtalelser fra religiøse ledere indgå i undervisningen i afsløring af socialt bedrageri og som baggrund, når kommunerne træffer afgørelser i sociale sager.
- Alle borgere skal have behandlet deres sag efter de lovregler, der gælder her i landet. Derfor er generelle udtalelser om fx religiøse normer eller tilhørsforhold uden betydning for borgernes ret til sociale ydelser. Det slog beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) fast på et samråd i dag med Folketingets Socialudvalg, oplyser ministeriet.
- Socialt bedrageri er uacceptabelt, og der er grund til at have fokus på at bekæmpe svindel med vores skattepenge. Der kan indgå mange forskellige oplysninger, når det vurderes, om en person har ret til sociale ydelser. Men det afgørende er, at beslutningen skal hvile på dansk lovgivning, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg sagde også på samrådet, at kommunernes afgørelser om ret til sociale ydelser kan påklages til de sociale nævn.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.