
For første gang nogensinde offentliggør Danmarks Statistik sæsonkorrigerede tal for arbejdsløsheden i landets kommuner, og konklusionen er klar:
Bruttoledigheden er det seneste år steget i næsten alle sjællandske kommuner. Fra december 2009 til december 2010 er bruttoledigheden således på landsplan steget med over 14 pct. i 23 kommuner, hvoraf de 19 er sjællandske.
Med en stigning på 27,3 pct. er Hillerød den kommune, hvor ledigheden er steget mest. Omvendt er ledigheden faldet i store dele af Jylland. Ud af 24 kommuner med fald i ledigheden er 21 kommuner jyske. Hedensted er med et fald på 12,1 pct. den kommune, hvor ledigheden er faldet mest.
Den laveste bruttoledighed findes stadig i Nordsjælland. På trods af at bruttoledigheden primært er steget på Sjælland, er det stadig her, bruttoledigheden er lavest. I december 2010 var Allerød, Hørsholm og Rudersdal de kommuner, hvor bruttoledigheden var lavest; i Allerød var bruttoledigheden 2,9 pct. af arbejdsstyrken, i Hørsholm 3,0 pct. og i Rudersdal 3,5 pct.
Til sammenligning var bruttoledigheden på landsplan 6,1 pct. Bruttoledighed vil sige personer, der umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet, uafhængigt af om de er i aktivering eller ej.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.