dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Stat og regioner må gå forrest mod rotterne

ERFA-gruppen rotteforum.info går ind for særlige fokusbygninger i det offentlige og fokusområder med rottefri status
29. OKT 2009 13.21

FOLKETINGET: At sygehusene - både de gamle og de nye -  selvfølgelig skal gøres permanent fri for skadedyr, og at Fødevarestyrelsens bygninger skal gøres permanent rottefri, er blandt fokuspunkterne i  ERFA-gruppen rotteforum.info, der netop har haft årsmøde på Christiansborg.

Mødet omfattede repræsentanter fra Folketingets Miljøudvalg, kommunalpolitikere, kloakmestrene, skadedyrsbekæmperne, kloakforsyningsselskaber, Danske Opfindere, Dyrenes Beskyttelse, rådgiverbranchen og Fødevarestyrelsen.

Formanden gennem 10 år, Torben Sønnichsen, er både statsautoriseret rottebekæmper, biolog og forhenværende forsyningschef.

På mødet gennemgik han et opdrag fra flere danske kommuner til at forberede en ny bekendtgørelse mod rotter. En forberedelse, der skal afleveres til Miljøministeren:

Der bliver tale om en helt ny måde at forankre og udføre rottebekæmpelsen i Danmark.

Indsatsen mod rotter skal gøres tværministeriel, således at Regeringens Salmonellaplan kommer til at operere med rottefri landbrug og slagterier.

Der bliver tale om at modernisere indberetningen om rottesager og gøre den statistisk korrekt samt indføre bindende mål for resultaterne af indsatsen,.

Der bliver tale om en forebyggende indsats ved anvendelse af rottespærrer, der er en passiv kloakinstallation, at indføre et begreb særlige fokusbygninger og fokusområder med rottefri status.


Konstant sygdomstrussel
Det forventes at det offentlige går foran med at sikre de offentligt ejede bygninger - ikke mindst statens bygninger og regionens bygninger - så disse gøres permanent rottefri.

Sygehusene - både de gamle og de nye - skal selvfølgelig gøres permanent fri for skadedyr, ligesom Fødevarestyrelsens bygninger skal gøres permanenet rottefri.

Kloakforsyningerne skal forsyne kloakledningsnettet med rottespærrer, så de ikke medvirker til at udbrede rotter til nye kloakeringer.

Indsatsen mod kloakrotter skal forankres i spildevandsplanen med årlige tillæg.

Med temperaturstigningerne udgør rotterne en konstant sygdomstrussel, ikke mindst ved at sygdomme spredes via insekterne. Rotterne spreder sygdomme ud i naturen fordi livet i kloakkerne er så belastende.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stat-og-regioner-maa-gaa-forrest-mod-rotterne

GDPR