dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Stadsarkiv leverer også undervisning

Kolding Stadsarkiv forsyner skoler med forløb, der inkluderer historie, billedkunst og samfundsfag - men også demokrati

KOLDING: Efter blot 1,5 års virke har 1000 elever været i kontakt med Kolding Stadsarkivs uddannelsestjeneste - og for skoleåret 2016/2017 er der allerede booket 28 forløb, lyder det fra uddannelsestjenesten. Der er tale om forløb, der inkluderer historie, billedkunst og samfundsfag i ét og samme undervisningsforløb.

Efter i alt syv udviklingsworkshops står arkivet klar med ni nyudviklede undervisningstilbud, der er tilpasset 3.-9. klasse. Et af forløbene er et samarbejde med kommunens lokalarkiver, der hver især bidrager med en unik fortælling i skolens nærområde.

Kolding Stadsarkiv har i den forbindelse fungeret som facilitator og udviklingsansvarlige for at sikre, at skole og arkiv har kunnet mødes på en fælles platform.

Efteråret er afsat til afvikling af de afsluttende test-forløb til 7.-9. klasse. Her skiller undervisningsforløbet: 'Demokratiet er dit - ordet er frit' sig ud som et heldagsforløb, der er særlig rettet mod 9. klasse, og hvor det lokale demokrati sættes i spil.


Indtil videre har hele uddannelsestjenesten været finansieret via eksterne midler fra bl.a. TREFOR’s værdipulje, Nationalt Netværk for Skoletjenester samt Historielab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stadsarkiv-leverer-ogsa-undervisning

GDPR