Længe har det lydt, at hver fjerde krone i folkeskolen går til det specialiserede område.
Men det kan snart være for lidt, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). For siden 2019 er udgifterne til segregeret specialundervisning steget støt, og mens det i 2019 udgjorde 24,1 pct. af folkeskolens samlede økonomi, er den andel steget til 27,8 pct. sidste år.
Stigningen i udgifterne skyldes ikke, at udgifterne til de enkelte elever i specialtilbud er blevet markant dyrere, men i stedet, at flere elever modtager et segregeret tilbud.
I 2019 modtog 5,7 pct. af eleverne et segregeret tilbud, mens det fem år senere var 7,1 pct., skriver AE.
I alt er antallet af elever i almenklasser faldet med 33.900 fra 2019 til 2024 – et fald på 1,3 procentpoint. Omvendt er der 3.000 flere elever i specialklasser, 3.000 flere elever på specialskoler og 3.700 flere elever i øvrige skoletilbud som privat- og efterskoler.
Siden 2020 har man fra regeringens side forsøgt at løfte folkeskolerne, og der har derfor fra centralt hold været afsat 2,2 mia. kr. til området ud over det generelle løft af kommunernes økonomi gennem økonomiaftalerne.
Hovedparten af løftet er dog ikke gået til almenområdet, viser analysen fra AE.
For mens den budgetterede enhedsudgift pr. elev på hele folkeskoleområdet er steget med 5,4 pct. fra 2019 til 2024, er enhedsudgiften pr. elev på almenområdet kun steget med knap 2,5 pct.
Det er dermed mindre end halvdelen af løftet, der reelt set går til almenområdet.
Udgifter stiger fortsat
Fra 2019 til 2024 er kommunernes budgetterede udgifter til specialskoler og specialklasser steget med 1,8 mia. kr. – fra 12,6 mia. kr. til 14,4 mia. kr. – men udgifterne til folkeskolernes specialklasser er steget med ca. 0,8 mia. kr., og udgifterne til specialskoler mv. er steget med ca. 1,0 mia. kr.
Samlet set er udgifterne til specialklasser og specialskoler steget med ca. 14 pct. fra 2019 til 2024.
Det betyder, at kommunerne bruger 27,6 pct. af folkeskolernes budgetterede udgifter på de 7,1 pct. af elever, der går i specialklasser på folkeskolerne eller i specialskoler.
Hvis udviklingen fortsætter, vurderer KL, at knap 10 pct. af eleverne i kommunale grundskoler i 2030 vil gå i segregerede specialtilbud, og at udgifterne til specialområdet vil udgøre ca. 33 pct. af de samlede udgifter til folkeskoleområdet.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
