Flere børn modtager segregeret undervisning i folkeskolen. Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose eller adfærdsmæssig forstyrrelser er stigende. Kommunerne modtager underretninger om en stigende mængde børn, og flere unge bliver visiteret til enten fleksjob eller førtidspension.
Sådan lyder det i en ny rapport fra Momentum, KL's analysemagasin.
Udviklingen peger i én retning, nemlig at flere og flere børn og unge ar brug for særlig hjælp og indsatser fra det offentlige, og det er bekymrende, mener flere eksperter.
- Når man kigger på tallene, kan man jo tydeligt se, at det går én vej. Der er stigninger i diagnoser, særlige indsatser og segregering i skolen. Ting, som ikke er særlig hensigtsmæssige for den enkelte eller for velfærdsstaten. Og det bliver man jo ikke sådan super begejstret for – hverken som menneske eller samfundsøkonom, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Vive.
Noemi Katznelson, som er professor og leder af Center for Ungdomsforskning (CEFU) ved Aalborg Universitet, påpeger desuden, at tendens nu omfatter en bredere del af befolkningen end tidligere.
Derudover er der er bredt fokus på trivsel generelt og et ønske om særlige hensyn fra fx forældrene, hvilket yderligere er med til at udfordre almentilbudene, vurderer hun.
- Ser man alle disse tendenser i et større perspektiv, så bliver vi mere og mere individualiserede, og der hersker derfor en forventning om, at alle ydelser skal tilpasses præcis den enkelte. Resultatet er, at vi løber hurtigere og hurtigere – med specialstøtte, særlige behov, individuelle hensyn – uden udsigt til at lykkes ved at gå den vej. Det svækker vores kollektive velfærdsinstitutioner og gør mig alvorligt bekymret for vores sammenhængskraft, siger hun.
Brug for mere viden
KL-formand Martin Damm (V) er bekymret for udviklingen:
- Det her er en udvikling, vi som samfund skal tage meget alvorligt. For ikke blot er det dybt bekymrende og ulykkeligt, at flere og flere af vores børn og unge har det svært i livet. Det udfordrer også selve fundamentet i vores velfærdsmodel, når en større og større del af ressourcerne går til særlige indsatser, siger han til Mometum.
Derfor mene Martin Damm, at der er brug for en grundig undersøgelse af, hvilke årsager der ligger bag tallene for børn og unge, så der lokalt såvel som nationalt kan sættes ind med de tværgående tiltag.
- For den udvikling, vi ser, kan ikke isoleres til uddannelsessystemet, psykiatrien, socialområdet eller arbejdsmarkedet. Faktisk handler det ikke alene om de velfærdstilbud, som borgerne møder. Det er nogle tendenser i hele samfundet. Derfor er det heller ikke en udfordring, vi kan løse alene med initiativer på de enkelte områder, siger han og fortsætter:
- Vi er nødt til at tænke på tværs og som samfund finde nye løsninger. Vores velfærdsmodel bygger på, at vi alle betaler ind til den kollektive velfærd, og derfor kan det blive svært at opretholde velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, hvis alle skal have skræddersyede løsninger.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
