Sosu'er med diskusprolaps måtte gerne fyres

Af Knud Abildtrup

En kvindelig sosu'er havde været ude for en arbejdsskade, der gav hende diskusprolaps med varigt mén på 15 pct. - og hun blev senere fyret i en runde, der omfattede 150 i kommunen.

Hun klagede over fyringen til Ligebehandlingsnævnet, fordi hun ønskede sn arbejdsskade betragtet som et handicap. Men nævnet kunne ikke give hende ret.

Sosu'eren mente, at ryglidelsen var af varig karakter, og at hun havde en funktionsnedsættelse, som affødte et kompensationsbehov for at hun kunne fungere på lige fod med andre i en tilsvarende situation. Hun skulle derfor have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Kommunen henviste til, at hun var én ud af omkring 150 medarbejdere, der blev afskediget. Afskedigelserne var begrundet i kommunens økonomiske situation og deraf følgende generelle nedsættelse af serviceniveauet og behov for mindre personale.

Der blev ved afskedigelserne, herunder af klager, sat fokus på arbejdstilrettelæggelse, fleksibilitet, omlægning af arbejdsopgaver, kompetencer og sygefravær, og da kvinden havde et vist fravær, blev hun peget ud.

De havde forsøgt at skåne hende
Kommunen mente, at det er en del af ledelsesretten at opsige medarbejdere, når det er nødvendigt for at opnå besparelser - og havde iøvrigt forsøgt at skåne sosu'eren i forhold til rygbelastende arbejde.

Komunen måtte på grund af besparelser også afskedige andre medarbejdere, hvor der ligesom for klagers vedkommende ikke var grund til utilfredshed med fagligheden, men hvor sygefraværet var et af flere kriterier, som indgik ved bedømmelsen af muligheden for at fastholde en effektiv indsats.

Ligebehandlingsnævnet fandt på den ene side, at ryglidelsen faktisk var et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at det var uden betydning, at der var tale om en følge af en arbejdsskade. Samtidig anerkendte nævnet, at hendes sygefravær var så stort, at det kunne begrunde en fyring uden at komme på kant med ligebehandlingsloven.

.