SORØ: Efter få måneder i Sorø Kommune er vicekommunaldirektør Andreas Jegstrup konstitueret som kommunaldirektør, indtil en ny kan blive ansat. Det sker, efter at den hidtidige kommunaldirektør Søren S. Kjær har opsagt sin stilling i kølvandet på brug af et kommunalt kreditkort til private indkøb
Borgmester Gert Jørgensen (K) kalder Andreas Jegstrup "en værdifuld kapacitet for Sorø Kommune". Ifølge borgmesteren sigtes der efter en nyansættelse på posten pr. 1. december.
Andreas Jegstrup er uddannet cand.scient.pol. og sygeplejerske og har været vicekommunaldirektør i Sorø siden april. Tidligere var han først økonomidirektør og siden social- og sundhedsdirektør i Ringsted Kommune gennem en årrække og før da økonomichef og ældrechef i Københavns Kommune.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.