
- Jeg husker en sag, hvor jeg var tosset over ledelsens indgriben over for min faglige vurdering. Jeg måtte være loyal og gøre, som ledelsen forlangte. Jeg hjalp borgeren med at anke, og borgeren fik medhold, skriver socialrådgiveren.
I Dansk Socialrådgiverforening, som har lavet rundspørgen blandt medlemmerne på handicapområdet, er formand Bettina Post bekymret over, at så mange socialrådgivere oplever, at handicappedes rettigheder er på spil.
- Det er både i strid med Serviceloven, de forvaltningsretlige principper og handicapkonventionen at vurdere handicappedes rettigheder ud fra, hvad der er råd til. Afgørelserne skal have hjemmel i lovgivningen. Så vi har et problem, som skal løses, siger Bettina Post i en presssemeddelelse.
Rundspørgen viser også, at socialrådgiverne oplever et større økonomisk fokus i dag end for to år siden, og at otte ud af ti adspurgte har oplevet, at økonomiske hensyn spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger, når der skal træffes beslutninger om foranstaltninger.
Rundspørgen viser desuden, at socialrådgiverne er prisbevidste og tilfredse med, at økonomien spiller en stor rolle i hverdagen. 41 procent af de adspurgte svarer at økonomisk fokus i høj eller nogen grad har kvalificeret den socialfaglige indsats. Som en socialrådgiver skriver:
- Det er udmærket, at vi socialrådgivere bliver mere prisbevidste - det gør også, at vi bliver bedre til at stille krav til tilbuddene, skriver socialrådgiveren.
Det er socialrådgivernes formand enig i:
- Selvfølgelig er det i orden at være prisbevidst og fokusere på økonomi. Når der er pres på økonomien, vil man i kommunerne sikre sig, at man også får noget for pengene. Det sker gennem bedre og mere systematisk opfølgning i sagerne, og det vil socialrådgiverne gerne være med til, siger Bettina Post.
Fakta om undersøgelsen:
235 socialrådgivere på handicapområdet har deltaget i rundspørgen, som bestod af otte spørgsmål. Rundspørgens resultater er:
- 81 procent af de adspurgte svarer, at de har oplevet, at økonomiske hensyn i høj eller nogen grad spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger, når der skal træffes beslutninger om foranstaltninger. 17 procent svarer, at de kun i ringe har oplevet det eller slet ikke.
- 90 procent af de adspurgte svarer ja til, at de oplever, at der er mere fokus på de økonomiske hensyn i dag end for to år siden. Godt fem procent svarer nej.
- 44 procent af de adspurgte har ofte eller nogle gange oplevet, at der ikke var råd til foranstaltninger, som de mente var fagligt nødvendige. 48 procent svarer, at de har oplevet det få gange eller aldrig.
- 67 procent af de adspurgte svarer, at de i høj eller nogen grad har oplevet, at fokus på økonomien forringer muligheden for at varetage den handicappedes rettigheder efter den sociale lovgivning. 30 procent svarer, at de kun i ringe grad har oplevet det eller slet ikke.
- 23 procent af de adspurgte har i høj eller nogen grad oplevet, at handicappede borgere efter egen vurdering er blevet visiteret til utilstrækkelige botilbud (midlertidige eller permanente) i stedet for til relevante institutioner for handicappede. Godt 54 procent svarer, at de kun i ringe grad har oplevet det eller aldrig.
- 19 procent af de adspurgte har ofte eller nogle gange oplevet, at handicappede borgere er blevet hjemtaget til hjemkommunen fra tilbud uden for kommunen af økonomiske grunde. 57 procent har oplevet det få gange eller slet ikke.
- 41 procent af de adspurgte svarer, at de i høj eller nogen grad har oplevet, at fokus på økonomien har kvalificeret den socialfaglige indsats i sagerne. 44 procent har kun i ringe grad oplevet det eller slet ikke.
- 41 procent af de adspurgte svarer ja til, at de i dag oplever at have ansvar for flere sager sammenlignet med for to år siden. 38 procent svarer nej.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.