DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Slettede lydfiler fra lægevagt rammer 21 erstatningssager
Telefonoptagelser fra lægevagten skal slettes efter fem år, siger Datatilsynet. Men klagefristen for patienterstatning er ti år.
Foto: Michael Bager, Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Slettede lydfiler fra lægevagt rammer 21 erstatningssager

Datatilsynet pålagde i februar lægevagter at slette opkald efter fem år, men sager om patienterstatning kan gå ti år tilbage.
17. MAJ 2021 9.50

SYDDANMARK: Det kan potentielt koste 21 patienter en erstatning, at Datatilsynet i februar afgjorde, at lægevagten ikke må gemme telefonoptagelser mere end fem år, skriver DR. Lydfiler i de sager kan nu ikke gennemgås på ny efter en klage.

Patienterstatningen besluttede for nylig at genoptage en række sager fra Region Syddanmark, fordi lægevagten her i 6,5 år har sløret lyden på optagelserne, før de blev sendt ind. Men da sagerne skulle gennemgås på ny, var filerne i de 21 sager slettet.

Det hænger slet ikke sammen, at man har en tiårig forældelsesregel hos Patienterstatningen, men at lægevagtens lydfiler skal slettes efter fem år, siger Patienterstatningens direktør, Karen-Inger Bast. Selvom der ligger korte journalnotater ved siden af, kan lydfilen være afgørende, siger hun til DR.

Klage over gemt fil

Datatilsynets afgørelse om, at lydfilerne skal slettes, kom efter en klage fra en borger over, at lægevagten i Region Syddanmark nægtede at slette en optagelse med hende, som var over fem år gammel.

Det udløste 10. februar alvorlig kritik fra Datatilsynet og et påbud om at slette alle samtaler med mere end fem år på bagen. Tilsynet mente efter konsultation med Sundheds- og Ældreministeriet, at optagelserne ikke kan anses for at være en del af en patientjournal.

Det fremgår af en tilføjet note fra 22. april, at Patienterstatningen efterfølgende har bedt Datatilsynet overveje, om opbevarinsperioden kan ændres fra fem til ti år af hensyn til forældelsesfristen på ti år i klagesager.

Datatilsynet fastholdt, efter at henvendelsen var blevet behandlet på et møde i Datarådet, de fem år. Dog gik man med til at tilkendegive over for lægevagterne, at lydfilerne godt må opbevares efter de fem år, hvis der verserer en konkret klage-, tilsyns- eller erstatningssag.

Sløring efter mediesag

At Patienterstatningen har genoptaget sagerne fra Syddanmark skyldes, at man i februar i år fandt ud af, at dårlig lydkvalitet ikke skyldtes tekniske problemer, men at den med vilje var forvrænget. Selv om man tydeligt har kunnet høre, hvad der blev sagt, vurderer Patienterstatningen, at fx patientens vejrtrækning og tonefald kan have betydning.

Praktiserende Lægers Organisation, PLO, forsvarer sløringen, som ophørte i marts i år.

Sløringen blev indført i 2014 efter massiv medieomtale af en sag fra lægevagten, hvor gentagne afspilninger af en samtale mellem en vagtlæge og en patient i medierne var stærkt belastende for lægen, skriver PLO i et indlæg på sin hjemmeside.

Sagen fik cirka 40 læger til at trække sig fra lægevagten, og sløringen blev indført for at sikre fortsat bemanding af lægevagten, skriver PLO, som ikke mener at have overtrådt nogen regler, da man stadig kunne høre, hvad der blev sagt på filerne.

PLO appellerer til, at der tages hensyn til lægernes retssikkerhed:

”Jeg vil på mine kollegers vegne insistere på, at det skal være trygt for den enkelte vagtlæge at gå på arbejde, for ellers kan vi ikke drive lægevagten. Det er utroligt tæt på personligt, og næsten intimt, at blive udstillet med en lydfil i medierne, og det koster for den enkelte, men også for den enkeltes familie. Det er ikke et retssamfund anno 2021 værdigt,” siger formanden for PLO-Syddanmark, Birgitte Ries Møller.

Sundhedsministeriet skriver i en mail til DR, at man nu er i gang med at undersøge reglerne for opbevaring af lydfiler.

ak