SLAGELSE: Søndag kunne Sjællandske Nyheder afsløre, at Slagelse Kommunes kommunaldirektør, Anders Bjældager, på vegne af borgmester Knud Vincents (V) har anmeldt til politiet, at der er sket en læk af fortrolige oplysninger fra et lukket dagsordenspunkt.
Han ønskede dog ikke at fortælle, hvad anmeldelsen drejede sig om. Nu er Sjællandske Nyheder kommet i besiddelse af en mail, der afslører det.
Mailen, som Sjællandske Nyheder er i besiddelse af, er blevet sendt til alle byrådets medlemmer den 25. april.
Af den fremgår det, at anmeldelsen drejer sig om punktet "Salg af arealer i Korsør", der var på økonomiudvalgets dagsorden 23. april.
I mailen skriver kommunaldirektøren, at administrationen er blevet bekendt med, at fortrolige oplysninger er lækket til pressen.
- Vi blev vidende herom, da Sjællandske Medier henvendte sig med aktindsigtsanmodning i sagen. Af deres anmodning fremgik det, at de allerede er bekendt med sagens indhold. De har ikke oplyst, hvorfra de kender sagen, eller præcis hvad de har af materiale, skriver kommunaldirektøren.
Aktindsigten, der omtales i mailen, er behandlet og afvist. Det skyldes, ifølge kommunaldirektøren, at sagsfremstillingen samt underliggende bilag indeholder informationer vedrørende igangværende forhandlinger mellem Slagelse Kommune og køber.
- Sagsfremstillingen indeholder derudover elementer af et højt samfundshensyn, tilføjer han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.