
AALBORG: Hvis regeringen får gennemført sit oplæg til en skolereform, og hvis KL får ændret lærerne arbejdstid ved overenskomstforhandlingerne, ser fremtiden lys ud for hver eneste skoleelev. Det fastslog Jane Findahl (SF), formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, på dagens første debat ved KØF i Aalborg:
- Vi står over for en kæmpe fantastisk mulighed. Det bliver fuldstændig fantastisk, hvis vi tager politisk ejerskab, kan det lykkes, at hver eneste elev kan blive udfordret tilpas, sagde hun blandt andet.
Gladsaxe som mønster
Meget af det, der lægges op til i regerings udspil er allerede gennemført på Gladsaxe Skole, hvis leder, Michael Mariendal, selv fremhævede, at Danmarks Lærerforening har udpeget hans skole som en mønsterskole:
- Vi har allerede gjort det, som reformen lægger op til, vi vidste det bare ikke, sage han.
På Gladsaxe Skole med 700 elever og 32 lærere, er der for eksempel hver eneste klokketime fra fem til femten minutters fysisk aktivitet indlagt som led i undervisningen. Lærerne får heller ikke at vide præcist, hvilke timer de skal undervise i. De får i stedet af ledelsen udmeldt et bestemt antal undervisningstimer, som hver lærer så fordeler i samarbejde med sine kolleger i de lærerteams, de indgår i. Og i løbet af kort tid er alle eleverne udstyret med iPads, som er indarbejdet i undervisningen.
Radikal omstilling
følge Jane Findahl skal byrådsmedlemmer landet over have fart på og ruste sig til at omstille radikalt. Hun peger på, at kommunerne skal flytte skolerne:
- Fra skarp opdeling mellem skole og fritid til sammenhængende skoledage
- Fra traditionel undervisning til flere fagligheder i skolen
- Fra fokus på antal timer til fokus på fag
- Fra brede fælles mål til konkrete læringsmål
- Fra forhandling og aftaler til dialog og ledelse
Gennembrud
Og kommunaldirektør Bjarne Pedersen, Helsingør Kommune, mener, at man for første gang i mange år er meget tæt på at kunne få den folkeskole, som de fleste ønsker:
- Jeg ser muligheder for nybrud og gennembrud, risikoen for at det ikke lykkes er, at regeringen ikke kan levere varen,og at DLF endnu engang banker KL i forhandlingerne om arbejdstiden, sagde han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.