Det er knap fire uger siden, Rusland sendte de første kampvogne ind over grænsen til Ukraine. Siden er millioner af ukrainere sendt på flugt væk fra deres hjemland.
Udlændingestyrelsen skønner, at mindst 10.000 ukrainere - fortrinsvis kvinder og børn - er kommet til Danmark. De første af dem fik fredag opholdstilladelse efter en hastebehandlet særlov, der gør det muligt at søge arbejde og komme i skole i Danmark.
Efter fire hverdage overtager kommunerne ansvaret for ukrainere, der har fået opholdstilladelse. Det betyder, at vi kan vente skoleindskrivninger fra mandag og de efterfølgende dage.
Den ubekendte faktor er omfanget, lyder det fra næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.
- Lige nu går alle og afventer, hvor stort det her bliver. Men her og nu handler det om at give ukrainerne den bedst mulige modtagelse, siger hun.
Til psykolog
I Varde Kommune har man knoklet for at blive klar, forklarer skolechef Kim Bondesen Nielsen. Når de ukrainske børn bliver indskrevet, vil de blive vurderet af kommunens sprogkonsulenter, der skal finde ud af, hvor gode børnene er til eksempelvis engelsk. Børnene vil også blive vurderet af psykologer, der skal klarlægge, om børnene har nogle traumer med fra krigen i deres hjemland.
Vurderingerne skal bruges, når skolen skal finde ud af, om eleverne kan sluses ud i almindelige skoleklasser eller i såkaldte modtageklasser. Modtageklasser er særlige tilbud, der er målrettet børn med et andet modersmål end dansk.
- Der kan også være nogle børn, der har bedst af at være hjemme til en begyndelse. Man skal ikke i skole for enhver pris. Der skal være ro og fred til, at man kan finde sig til rette, siger skolechefen.
Andreas Rasch-Christensen har som forskningschef ved VIA University College beskæftiget sig med folkeskolen gennem en række år. Han ser integrationen af de ukrainske flygtningebørn som en potentiel stor mundfuld for folkeskolen.
- Det er en meget stor opgave, og den kommer på et tidspunkt, hvor skolen i forvejen er presset, vurderer han.
Problemet er ifølge forskningschefen, at der mangler uddannede lærere, som har erfaring med at undervise tosprogede børn og børn, der har traumer med i bagagen.
- En del kommuner har afskaffet de modtageklasser, som al erfaring viser er den bedste ramme, når det gælder tosprogede børn, siger han.
Sidst i brug efter 2015
Modtageklasserne var sidst i brug i tiden efter 2015, da krigen i Syrien sendte millioner på flugt. Men efterfølgende blev modtageklasserne mange steder afskaffet, påpeger forskningschefen.
- Det betyder, at man i mange kommuner mangler specialistkompetencer på skolerne til at undervise tosprogede og børn med barske oplevelser i bagagen.
Næstformanden i Skolelederforeningen deler vurderingen af, at skolerne kan blive alvorligt udfordret.
- Jeg er født optimist. Men min største bekymring er, at vi ikke har det personale og de kompetencer, der skal til, hvis vi ender med at få rigtig mange ukrainske børn, vi skal tage os af, siger Dorte Andreas.
Regeringen har sagt, at man vil tage spørgsmålet om ekstra ressourcer op med kommunerne i forbindelse med forhandlingerne om næste års økonomi.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
