Der har ikke været stor motivation hos lærerne til at få skolereformen til at lykkes, og de nødvendige midler er ikke fulgt med.
Sådan lyder den umiddelbare reaktion tirsdag fra Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, efter at en ny stor rapport har vist, at danske 4.-klasseelevers niveau i matematik er faldet markant, siden reformen blev indført i 2014.
- Reformen af folkeskolen er en storstilet reform, der aldrig rigtigt fik fodfæste, fordi man ikke fik lærerne med, og man satte ikke pengene af, for at det skulle lykkes, siger Claus Hjortdal.
- Om det er det, der er årsagen, det kan jeg ikke svare dig på. Men det, vi gjorde med reformen, har i hvert fald ikke lykkedes.
Han tilføjer, at der ud over reformen er brugt store ressourcer på at løfte niveauet i skolen - ikke mindst i matematikfaget. Derfor vækker det undren hos formanden, at elevernes evner i matematik er faldet.
- Vi har brugt mange hundrede millioner på at kompetencedække lærerne i matematik, så derfor kan det godt undre mig, at resultatet ser sådan ud, siger Claus Hjortdal.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.