dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skoleledere er trætte af administration

Der er for lidt tid til kerneopgaven, mener skolelederne ifølge rundspørge. Alligevel er de fleste glade for jobbet.

Landets skoleledere bruger dobbelt så meget tid på administration, dokumentation og elevsager (særligt inklusion), som de gerne vil. 

Det viser nyeste version af en undersøgelse, som bliver lavet hvert andet år af Skolelederforeningen blandt medlemmerne.

To tredjedele mener desuden, at der ikke er overensstemmelse mellem krav og ressourcer. Med andre ord: Arbejdspresset er stort.

Alligevel svarer 87 pct. ja til, at de er glade for at gå på arbejde. Og selv om trivslen var en anelse højere for to år siden, nemlig 91 pct., glæder det skoleledernes formand, Claus Hjortdal, at faldet ikke er større midt i en coronatid.

Godt samarbejde opad

Claus Hjortdal bider også mærke i, at der er et godt samarbejde både i ledelsesteamene, mellem skolelederne og cheflagene over dem og mellem skoleledere og tillidsfolk.

- Hele 91 pct.  af deltagerne oplever, at de får god støtte og sparring fra deres nærmeste leder. Det synes jeg er positivt. Det viser, at det samarbejde, der er nødvendigt for at løse opgaverne, ser ud til at fungere, siger han.

På det politiske plan vil Skolelederforeningen bruge undersøgelsen til at presse endnu mere på for, at skolelederne får mere frihed til selv at prioritere deres arbejdsopgaver. Håbet er, at der lige nu er politisk momentum i lyset af statsministerens nytårstale om at frisætte kommunerne, også på skoleområdet.

- Politikerne taler også om mere frihed, mere selvbestemmelse og mindre styring, men vi kan godt fornemme, at det stadig er vanskeligt for dem reelt at give slip på styringen, når det kommer til stykket, siger næstformand Dorte Andreas.

Læs undersøgelsen her

Læs en sammenfatning af kommentarerne fra undersøgelsen her

ak

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skoleledere-er-traette-af-administration

GDPR