dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skive igen til kamp for sit seminarium

Bred taskforce arbejder intenst for at sikre Læreruddannelsen i Skive - skal bl.a. analysere en række forslag til fremtidens læreruddannelse i regionen
23. NOV 2011 15.29

SKIVE: Skive har rustet sig til kamp for at bevare byens læreruddannelse. Kommunen har nedsat en bred taskforce med repræsentanter for uddannelsens ledelse, studerende, fagforbund, politikere, erhvervsliv og kommune.

De er nu alle gået i gang med at gennemanalysere VIA University College bestyrelses seks forslag om fremtidens læreruddannelse i Midt- og Vestjylland. I tre af forslagene er Skive ikke nævnt som mulig seminarieby. Men der er høringssvar på vej fra Skive, der dokumenterer, at placering i byen på alle måder er bæredygtig.

- Vi regner bestemt med, at læreruddannelsen bliver i Skive. Når man kigger på VIAs egne forslag, der opstiller tre klare kriterier for den fremtidige placering, så står Skive stærkt, konstaterer Flemming Eskildsen (V), borgmester i Skive.

- De tre kriterier er: økonomisk bæredygtighed, faglig bæredygtighed og regional bæredygtighed, og på alle tre ligger Skive rigtig godt. Det er det, vores taskforce er i gang med at dokumentere, siger Flemming Eskildsen, som understreger, at alle VIAs beregninger og opstillinger i øjeblikket undersøges og gennemregnes grundigt.

Dokumentationen skal bruges i et høringssvar, som kommunen skal sende til VIAs bestyrelse den 28. november.

Læreruddannelsen i Skive var for to år siden truet af lukning, men efter en effektiv samlet indsats lykkedes det dengang at overbevise VIAs bestyrelse om at lade læreruddannelsen i Skive overleve.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skive-igen-til-kamp-for-sit-seminarium

GDPR