Skarp kritik af Støjberg: Alvorligt syge lades i stikken

Skarp kritik af Støjberg: Alvorligt syge lades i stikken

Får man stress, depresion eller en anden diffus sygdom, har man stor risiko for at miste din forsørgelse. Det er den upræcise diagnose og usikkerhed om chancerne for at blive rask, der gør, at kommunerne ikke forlænger sygedagpengene
23. MAR 2011 10.33

Flere og flere medlemmer kontakter Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA), fordi kommunen har stoppet deres sygedagpenge, og de ikke kan få penge andre steder fra.

De er typisk sygemeldte med stress, depression eller en anden diffus lidelse. Efter et år på sygedagpenge og med arbejdsprøvninger, stopper kommunerne med at udbetale pengene. Og hvad skal de så leve af?

De bliver henvist til kontanthjælp, men ofte er det slet ikke en mulighed for dem. Hvis de har formue over 10.000 kr., eller deres ægtefælle har almindelig indkomst som fx en lærer, kan de ikke få kontanthjælp. Det er den upræcise diagnose og usikkerhed om chancerne for at blive helbredt, der gør, at kommunerne ikke forlænger sygedagpengene.

- Disse medlemmer er alle i en meget ulykkelig situation. De er blevet syge. Det kan vi alle blive, men at de samtidig bliver ramt dobbelt ved også at blive straffet økonomisk, hører ingen steder hjemme, siger Anni Pilgaard, formand i DSA.

- Flere oplever, at de skal bruge deres pensionsopsparing, og først efter flere års sagsbehandling får de måske bevilliget førtidspension, tilføjer hun.

Problemet er - som en del andre problemer - endt i en sdiskussion mellem beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og kommunerne om, hvem der har ansvaret og hvem, der kan gøre noget.  

- Beskæftigelsesministeren kender problematikken og lægger ansvaret over på kommunerne. Men kommunerne forvalter efter lovgivningen, og loven er ministerens ansvar, så vi venter på, at ministeren lever op til sit ansvar og får ændret loven, siger Anni Pilgaard.

mou

Eksempler på sager, DSA har med sine medlemmer:
DSA har talt med en række medlemmer, der alle har mistet deres forsørgelse. De optræder anonymt i eksemplerne:

* Karen har været sygemeldt siden januar 2010 med stress og let depression. Hun har været i behandling hos en psykolog men ikke i nogen traditionel behandling. Da Karen har været syg i et år, beslutter kommunen at stoppe sygedagpengene. Hun kan ikke få kontanthjælp pga. sin ægtefælles indtægt, og de bliver i værste fald nødt til at sælge deres bolig. De har fem børn mellem 10 og 27 år.

* Inga har fået bortopereret sit ene øje på grund af en bindevævssygdom. Hun har desuden symptomer på tuberkulose og bliver behandlet for depression. Kommunen stopper sygedagpengene efter et år, fordi hun ikke har en konkret diagnose, og der er usikkerhed om, hvorvidt hun kan blive rask igen. Inga kan ikke få kontanthjælp pga. sin ægtefælles indkomst. Familien bor i eget hus og har to hjemmeboende børn.

* Gunvor er sygemeldt med scleroselignende symptomer. Hun er undersøgt af speciallæger men mangler en endelig diagnose. Kommunen har valgt at stoppe for sygedagpengene efter 52 uger, da der mangler en diagnose, og der er usikkerhed om prognosen for hende. Familien er hårdt presset økonomisk.

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev