- I kommunerne rundt om os bliver der i det hele taget flyttet en del rundt på strukturen og samarbejdsmodellerne for erhvervsservice, siger Niels Moestrup, formand for Greve Erhverv.
Tidligere på året forlod Ringsted det samarbejde, de i nogle år har haft med Roskilde og Lejre kommuner i organisationen 'Zealand Business Connection', og senere meddelte Køge kommune så, at de forlod 'København Syd Erhverv' eller i daglig blot KSE.
Her i efteråret har de to udbryderkommuner meddelt, at Køge og Ringsted nu etablerer et egentlig erhvervssamarbejde. Og senest er det blevet offentliggjort, at Høje-Taastrup, der tidligere har tilhørt Vestegnssamarbejdet, nu indleder forhandlinger med Roskilde og Lejre kommuner om et samarbejde.
- Disse opbrud har været et stykke undervejs, og rygterne har banket på vandrørene i flere måneder. Derfor er det helt naturligt, at de tre tilbageværende kommuner i KSE-samarbejdet har forberedt sig på at se nærmere på, hvordan man fremover vil organisere den lokale erhvervsservice og erhvervs-fremmesystemet, herunder iværksætter- og vækstrådgivningen, siger Niels Moestrup.
KSE tæller efter Køges exit Greve, Solrød og Stevns.
ka