Silkeborg får grønt lys til at støtte erhvervsdrivende fond
Hjejlen foran salgskontoret i Silkeborg.
Foto: Johnni Balslev, Ritzau Scanpix

Silkeborg får grønt lys til at støtte erhvervsdrivende fond

Historisk tursejlads med Hjejlen på Silkeborg Søerne er inden for kommunalfuldmagtens rammer, vurderer Tilsynet.

SILKEBORG: Uden at komme i konflikt med de uskrevne regler i kommunalfuldmagten kan Silkeborg Kommune godt støtte den lokale erhvevsdrivende fond Hjejleselskabet. Det vurderer Tilsynet i en forhåndsudtalelse.

Kommunen ville sikre sig, at det er ok fremover at støtte driften af turistbådene med 1,5 mio. kr. årligt via en erhvervsdrivende fond, og det er det kommunale tilsyn under Ankestyrelsen med på, hvis ellers støtten øremærkes de rent kommunale aktiviteter og altså ikke de kommercielle.

Fonden er nyoprettet og dens primære formål bliver at drive historisk tursejlads i form af udlejning til selskabssejlads, altså i en kommerciel forretning. Sekundært handler det for fonden om at yde støtte til almengørende og almennyttige formål for at tiltrække besøgende til Silkeborg Kommune og give folk oplevelser af kulturarven.

Almennyttige formål

Tilsynet har sagt ja til konstruktionen under forudsætning af, at kommunen så også kontrollerer, at støtten udelukkende går til den ikke-kommercielle del af driften. Selskabet vurderer selv, at i 2019 var 75 pct. af sejladserne ikke-kommercielle, og 25 pct. var kommercielle.

Tilsynet vurderer, at der åbenbart ikke er lovgivning om kommuners adgang til at støtte fonde, så derfor kommer accepten af Silkeborgs måde at gøre det på efter et dyk ned i juraen om de uskrevne regler om komunalfuldmagten om, hvad kommuner må støtte og ikke må støtte. Og her falder kulturformål, borgernes fritidsaktiviteter, generel fremme af turistudvikling og eksponering af kommunen altså inden for reglerne for, hvad Silkeborg godt må støtte.

Det hører med til billedet, at borgmesteren eller en anden repræsentant for kommunen skal være med i fondens bestyrelse, og at eventuelle uddelinger fra fonden alene skal ske til almennyttige formål.

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt