Sigtelse i Norddjurs-sag om underslæb frafaldet

KORT NYT17. JAN 2020 10.09

NORDDJURS: En sag fra Norddjurs Kommune, hvor en tidligere medarbejder har været sigtet for underslæb i sag om bilagsrod, fører ikke til tiltale. Anklagemyndigheden har valgt at frafalde sigtelserne i sagen, da vurderingen er, at han ikke vil blive kendt skyldig i en retssag, oplyser Østjyllands Politi.

Sigtelsen i sagen blev rejst i september 2018, efter at Norddjurs Kommune i begyndelsen af juli politianmeldte den tidligere ansatte på baggrund af en lang række bilag, som kommunen.dk havde fået aktindsigt i, samt en uvildig advokatundersøgelse, der rejste en alvorlig mistanke om økonomiske uregelmæssigheder.

Som tidligere beskrevet af kommunen.dk har værestedet Nærheden, der hører under socialområdet i Norddjurs, i årevis haft et omfattende rod i bilagene. Der er blandt andet betalt uigennemskuelige værkstedsregninger, en defekt bus og byggemateriale, selvom kommunen i flere tilfælde ikke har været klar over formålene på tidspunktet for indkøbene.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt