dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Manglende indflydelse på regerings-politikken og tumulten omkring SF's formandsskifte har bl.a. fået flere byrådsmedlemmer til at melde sig ud af partiet (Foto: SF Flickr)

SF taber ­indflydelse i byråd

Siden sidste kommunalvalg har mindst 27 byrådsmedlemmer meldt sig ud af SF. En hastig opblomstring i 2009 og et kompromisfyldt regeringssamarbejde er blandt årsagerne

Det har i en længere periode set trist ud for SF med grimme meningsmålinger, hug for ikke at være synlig i regeringssamarbejdet og så et formandsopgør oveni. Og partiets nedtur afspejler sig nu også i en helt ny opdatering af medlemslisten for samtlige byrådsmedlemmer. Den viser, at partiet har tabt mindst 27 af de 340 byrådsmedlemmer, som SF nåede op på ved sidste kommunalvalg. I samme periode er kun fire nye kommet til.

Årsagen til det markante dyk skal ifølge politisk kommentator Rasmus Jønsson blandt andet findes i regeringssamarbejdet.
- Hele det første år i regeringen har været meget blåt, og De Radikale har styret en hel del. Det har selvfølgelig fået nogle til at forsvinde i protest – nogle der ikke kunne se sig selv i det projekt, siger han til avisen Kommunen.

Hurtig opblomstring
Ifølge Kommunens optælling har over halvdelen af de forsvundne byrådsmedlemmer forladt SF siden regeringsdannelsen i oktober sidste år. Desuden viser partiets nyeste medlemsopgørelse, at partiet fra marts 2011 til marts 2012 har mistet 1955 medlemmer.

SF's politiske rådgiver Ole Hvas Kristiansen, der arbejder med det kommunalpolitiske område i sekretariatet, og som har bistået partiet gennem 22 år, erkender, at ringe meningsmålinger og et kompromisfyldt regeringssamarbejde har slukket gejsten hos nogle lokale. Men han vurderer, at dykket skal kobles sammen med den tidligere massive fremgang.

- Vi får en del utrænede politikere ind i 2009, og nogle af dem har nok ikke helt været SF'ere i virkeligheden, hvilket de så finder ud af. Og så stiller det store krav til samarbejdet mellem gamle og nye i en byrådsgruppe, når en gruppe pludselig vokser til fire-fem personer, forklarer han.

Som eksempel peger Ole Hvas Kristiansen på den interne strid i Aalborgs byrådsgruppe, der ifølge ham har stået på siden sidste valg, og som i februar gjorde Felix Henriksen til løsgænger, og en måned senere fik skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog til at søge samme udvej.

Læs hele artiklen i Kommunen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sf-taber-indflydelse-i-byraad

GDPR