AARHUS: På byrådsmødet onsdag aften sprang SF fra forliget bag ønsket om at få Aarhus udnævnt til europæisk kulturhovedstad. Partiet mener, at der er så stor usikkerhed om byens økonomi, at det ikke er forsvarligt at bevilge yderligere en million til projektet. Det fortæller Aarhus Stiftstidende.
- Hvis vi skal prioritere, så er det børnene og de ældre, der kommer først, sagde SF-rådmand Dorthe Laustsen og mindede sine politikerkolleger om, at der f.eks. endnu ikke er fundet finansiering af letbanen.
Venstres kulturordfører i byrådet, Henrik Vestergaard, mener, partiet har meldt sig ud af aarhusiansk kulturpolitik:
- SF har været med til at vedtage, at vi skulle ansætte en kulturhovedstadssekretær, SF har været med til et kulturforlig og tilhørende finansiering, hvor den største enkeltpost er kulturhovedstadsprojektet, og SF har været med til at vedtage Aarhus Kommunes kulturpolitik 2008-2011, hvis helt store pejlemærke er Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017, siger han til avisen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.