ØSTDANMARK / HOVEDSTADEN: Peter Westermann, spidskandidat for SF i Nordsjællands Storkreds, opgiver at komme på stemmesedlen til årets folketingsvalg, skriver Sjællandske Nyheder. Beslutningen kommer, efter at Peter Westermann i weekenden fik to nye poster.
- Jeg er blevet udpeget af SF som formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen. Det er en helt central post, hvor jeg kan påvirke, hvordan sundhedsreformen bliver til virkelighed, og arbejde for min store mærkesag om at skabe lighed i sundhed - og så blev jeg af SF’s landsledelse udpeget som statsrevisor, siger han.
Peter Westermann er nuværende politisk leder for SF i Region Østdanmark og i Region Hovedstaden. Derudover er han også formand for Social- og psykiatriudvalget i Region Hovedstaden samt bestyrelsesmedlem i Danske Regioner.
AW
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












