

Regeringen er i færd med at begå lodret løftebrud i forhold til kommunerne, mener SF, der nu går til angreb på et bebudet lovindgreb mod kommunernes stigende antal lukkedage i daginstitutionerne.
- Regeringen gik som bekendt til valg på færre lukkedage i 2007 og siden er antallet af lukkedage steget markant mange steder. Det er derfor også grotesk, at kommunerne nu skal straffes, når realiteten er, at regeringen ikke har været villig til at give kommunerne rammer, der kan begrænse lukkedagene, siger partiformand Villy Søvndal i en pressemeddelelse.
- Lukkedagene betyder jo, at børnefamilier må bruge feriedage eller melde 'barn syg' for at få passet børnene. Og forældre med børn på forskellige institutioner eller enlige bliver ekstra hårdt ramt.
- Lukkedage er til stor gene for såvel børnefamilierne som arbejdsmarkedet . - Vi har brug for, at vi alle i gennemsnit arbejder lidt mere for at kunne betale for vores velfærdssamfund i fremtiden. Og så nytter det altså ikke at, der kommer flere og flere lukkedage. Derfor vil SF begrænse lukkedagene markant, siger SF's formand, Villy Søvndal
Partiet anerkender, at det koster kommunerne at begrænse lukkedagene og vil derfor øge bloktilskuddet med 500 mio.kr., så det sikrer, at de har råd til det. Pengene finansieres som en del af den stigning i det offentlige forbrug, der er afsat i S og SF's 'Fair Løsning'.
Færre lukkedage bidrager desuden til at øge arbejdsudbuddet med 2.000 personer, jf. også Familie- og arbejdslivskommissionens rapport, fremhæver SF.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.