Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Dybt problematisk, lyder det fra SF's socialordfører Özlem Cekic og SF's integrationsordfører, Astrid Krag.
- Man skal vist have beskæftigelsesministerens særlige evner for spin, hvis man kalder 300-timers-reglen for en succes på baggrund af SFI-rapporten, siger Astrid Krag.
Hun er meget bekymret over undersøgelsens konklusion:
- 95 pct. af dem, der rammer af reglen, er indvandrere og en tredjedel af dem er nu skubbet helt væk fra arbejdsmarkedet og er i stedet blevet hjemmegående husmødre. Det står i skarp kontrast til, hvad regeringen påstod man ville opnå med reglen, nemlig at undgå, at nogle indvandrerkvinder er fastlåst i hjemmet.
Hårdt ramt
- En tredjedel af dem 300-timers-reglen har ramt har kastet håndklædet i ringen og opgivet tanken om at få en plads på arbejdsmarkedet. Hvis beskæftigelsesministeren vil betegne det som en succes, synes jeg, han har et meget lavt ambitionsniveau, siger Astrid Krag.
Özlem Cekic understreger, at knap halvdelen af dem, der er ramt af 300-timers-reglen, har andre alvorlige problemer, som eksempelvis psykiske sygdomme.
- Jeg har som sygeplejerske arbejdet med mange af disse mennesker, som er utroligt syge, både fysisk og psykisk. Nu presser regeringen dem yderligere. Jeg har været hjemme hos familier, hvis børn rendte rundt i sandaler om vinteren, fordi forældrene ikke havde penge til at købe støvler til dem.
- Vi ved, at 1600 børn lever i de familier, der er ramt af 300 timers reglen. Det er uanstændigt, at vi skal acceptere den form for fattigdom i dagens rige samfund, hvor forældre ikke har råd til at købe tre måltider mad og lægeordineret medicin til deres børn. Men det er også samfundsmæssigt urentabelt. For det vil i sidste ende give langt flere problemer, hvis vi lader så mange børn vokse op i fattigdom og på den måde forstærker den negative sociale arv, siger Özlem Cekic.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.