Seks grupper skal prioritere 150 mio. kr. til nye digitale løsninger
Det er spild af kræfter og penge, hvis 12-15 kommuner skal sidde og udvikle eller afprøve nye løsninger for datadrevne og digitale værktøjer på den samme udfordring. Så er det smartere, at færre kommuner høster erfaringer på området og deler dem med de andre.
Det er filosofien i KL's digitaliseringspolitik. Den er nu omsat i et digitaliseringsprogram for, hvordan KL og kommunerne vil satse de kommende fem år 2021-2025.
- Vi ser, at udbuddet af forskellige teknologier og løsninger kun bliver ved med at vokse. Men i modsætning til tidligere, så er de langt mere modne nu. Digitaliseringsprogrammet skal skabe en slags fælles ramme for kommunerne, som sammen kan udvælge og implementere de teknologier, som giver det bedste resultat nu og på lang sigt, siger formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S).
Hver sin styregruppe
Hvor der tidligere var en mellemkommunal digital strategi med 30-40 initiativer, laves der nu i stedet seks programmer med hvert sit fokus.
- Her vil man fra år til år udvælge, hvad der konkret skal arbejdes med, siger chefkonsulent Søren Frederik Bregenov-Beyer fra KL til DK Nyt.
Hvert af de seks programmer får en styregruppe bestående af udvalgte kommunale chefer og en KL-direktør.
I alt er der afsat 150 mio. kr. til projektet, og de deles ud på de seks programmer. Nogle gange om året vil hver styregruppe mødes for at prioritere, hvor pengene gør bedst gavn i opgaven med at finde løsninger på konkrete udfordringer på tværs af kommunerne.
De seks programmer er:
Borger, teknologi og lokaldemokrati
- Skal videreudvikle det digitale møde med borgeren, blandt andet i forhold til digitale høringer og virtuelle løsninger. Fokus på borgere, som har svært ved at begå sig digitalt, og hvordan fx sociale medier påvirker det lokale demokrati.
Digital transformation og styrket udbredelse af modne teknologier
- Skal give kommunerne overblik over og indsigt i den digitale udvikling og nye teknologier og deres modenhed og anvendelsesmuligheder, og det skal styrke kommunernes digitale rejse. Det skal styrke samarbejde og udbrede mere modne løsninger.
Sammenhængende velfærdsforløb og indsatser
- Skal bidrage med digitale løsninger på tværs af forvaltningsområder og i nogle situationer også med staten og regionerne, så borgerne får sammenhæng i indsatserne.
Klima og ressourcer
- Skal øge brug af data i klima- og miljøindsatsen, især i forhold til vand, affald, natur, miljø og fysisk planlægning.
Bedre velfærd og styring med data
- Skal sætte gang i data-standardiseringer, så data kan bruges til flere formål, og man bedre kan målrette indsatser og forløb for den enkelte. Der skal også formuleres en fælles datastrategi på tværs af kommunerne.
Kommunernes digitale fundamenter
- Skal understøtte, at kommunerne har de nødvendige betingelser for at indkøbe og anskaffe digitale løsninger, fx ved at videreudvikle fælles krav til rammearkitektur, datastandardisering og grundlæggende forhold som fx informationssikkerhed.
De seks nye delprogrammer bygger videre på andre tidligere tiltag. Blandt andet har kommunerne lavet en fælles it-arkitektur og gennem Kombit konkurrenceudsat en række kritiske it-systemer, som KMD tidligere havde monopol på.
Desuden har kommunerne de seneste år udviklet Aula til børneområdet, Fælles Sprog 3 til ældreområdet og et tilsvarende system til det specialiserede voksenområde, som skal indføres de kommende år. Desuden har de udviklet Borgerblikket, der er et forsøg på at give borgere indsigt i egne sager.
Desuden har KL nedsat teknologitænketanken Velfærd og Teknologi som et rådgivende organ, hvor eksperter og fagfolk i de kommende vil skal komme med anbefalinger og rådgivning til kommunerne og KL om den fremtidige vej med digitaliseringen.
Endelig har alle kommuner udpeget såkaldte Data Protection Officers, og på tværs af kommunerne har man organiseret opgaver om informationssikkerhed og den nye databeskyttelsesforordning.
