dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Keld Navntoft, Ritzau Scanpix

Salg eller lukning: Coronakrisen truer Helsingør Dagblad på livet

Ejeren North Media Aviser vil ikke 'blive ved med at dække Dagbladets tab på bekostning af vores andre udgivelser'.

HELSINGØR: North Media Aviser, der ejer Helsingør Dagblad, har tirsdag meldt ud, at selskabet vil sælge avisen, og hvis ikke det lykkes skal den lukkes og ophøre med at udkomme ved udgangen af april, oplyser avisen selv. Også andre lokale nyhedsmedier har ømmet sig over indtægtsnedgang under coronakrisen, men indtil videre er kun Helsingør Dagblad akut lukningstruet. 

Beslutningen om enten salg eller lukning er truffet 'med smertelig bevidsthed om Dagbladets betydning for lokalområdet gennem 152 år', siger adm. direktør Lasse Wulff Hansen fra North Media Aviser.

Det er coronakrisen, der har fjernet grundlaget for en række investeringer, som selskabet ellers har gjort for at gøre driften af avisen bæredygtig. Men som situationen nu er, kan selskabet 'ikke forsvare at blive ved med at dække Dagbladets tab på bekostning af vores andre udgivelser', siger direktøren.

Ugeavis vil fortsætte
Helsingør Dagblad har næsten 5.000 abonnenter på print og digitalt. Omkring 25 medarbejdere er beskæftiget på avisen og vil blive opsagt, hvis ikke det lykkes at afhænde Helsingør Dagblad.

Ifølge adm. direktør Lasse Wulff Hansen kan avisen ikke bruge regeringens hjælpepakker om eksempelvis lønkompensation, fordi det ville kræve, at de skulle sende medarbejdere hjem. Heller ikke fremrykket udbetaling af den årlige mediestøtte gør nogen forskel, fordi pengene alligevel ville være kommet senere og den fremrykkede udbetaling derfor ikke vil påvirke årsresultatet for Helsingør Dagblad, siger Lasse Wulff Hansen.

Han oplyser, at Lokalavisen Nordsjælland uanset salg eller lukning af Helsingør Dagblad vil fortsætte under Hovedstadens Mediehus.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/salg-eller-lukning-coronakrisen-truer-helsingoer-dagblad-paa-livet

GDPR