Frikendt for overgreb:
Sag mod pædagogmedhjælper ankes
HØJE-TAASTRUP: En mandlig pædagogmedhjælper fra Høje-Taastrup blev i maj frifundet i seks af syv anklager om overgreb mod børn i en børnehave - men dømt for blufærdighedskrænkelse. Nu bliver dommen anket til Østre Landsret af anklagemyndigheden, oplyser sn.dk.
Statsadvokaten i København meddeler, at begrundelsen er, at ’statsadvokaten ikke er enig i rettens bevisvurdering, og at det derfor er rigtigst at Østre Landsret tager stilling til skyldsspørgsmålet. Det er baseret på en juridisk anklagerfaglig vurdering’.
Han fik i byretten 50 dages fængsel og frakendelse af retten til at arbejde med børn og unge under 18 år i to år.
ka