Sådan kan EU hjælpe kommuner med klimatilpasning

På Lolland-Falster måtte Hjemmeværnet sættes ind mod vandmasser, der satte huse under vand sidste sommer. I Køge er der jævnligt oversvømmelser på grund af regnskyl og vandmasser fra Øresund.

Problemer som disse, skal EU kunne hjælpe med at afværge, siger Connie Hedegaard (K), EU's klimakommissær, til Sjælland EU Nyt. Vi har sat hende i stævne under European Green Week, der i år handler om de sparsomme vandressourcer og klimaændringerne.

Connie Hedegaard mener, at et nyt interaktivt kort og informationshjemmeside – European Climate Adaptation Platform – fra EU er meget nyttigt for de danske kommuner.

- Den er ekstremt nyttig, for der kan du se, hvem der har haft præcis de samme problemer. Du kan også se, hvem der har haft de samme problemer og løst det på en lidt dårlig måde. Altså, du kan undgå at lave fejl. Det er en af de ting, dette meget nyttige værktøj kan, siger Connie Hedegaard.

Krav om nationale strategier for klimatilpasning
Hun peger desuden på, at EU fremover vil kræve, at lande har nationale klimatilpasningsregler, hvis de vil bruge strukturfondsmidler på nybyggeri. Det skal sørge for, at byer tænker sig ekstra om i byggeriet. Som et godt eksempel giver Connie Hedegaard byggeriet af Skuespilhuset, der ligger ud til Københavns Havn.

- Gør ligesom, de gjorde ved Skuespilhuset, læg det 80 centimeter højere, end du ellers ville, siger hun.

Danmark er et af de 12 EU-lande, der har lavet en klimatilpasningsstrategi. I Danmark er strategien meget decentral, hvor de enkelte kommuner selv har et stort ansvar.

Hvor skal pengene komme fra?
Men hvor skal pengene komme fra, vil Sjælland EU Nyt gerne vide? Netop udbyggelsen af kloakker kan eksempelvis være dyrt for kommunerne.

- Selvfølgelig bliver det dyrt, hvis du ikke har holdt dine kloaker ved lige. Det kan EU ikke hjælpe med, svarer Connie Hedegaard.

Dog tilbyder Den Europæiske Investeringsbank billige lån – i stil med Kommunekredit – til klimatilpasning. Men EU kan ikke sprøjter milliarder ud i de europæiske kloaksystemer, siger Connie Hedegaard.

- Altså EU står for en procent af hele EU's budget, så det er jo ikke sådan, at vi kan løse sådanne meget store opgaver som eksempelvis kloakopgaver, hvis man ikke har løst det ude i kommunerne. Men der må man jo sørge for, at man i sin vandpolitik dels tænker langsigtet og dels ikke skubber en kæmpe vedligeholdelsesbyrde foran sig. Og så kan man gøre, som man kan i Danmark, hvor man har mulighed for at bede om kloakbidrag fra borgerne, siger Connie Hedegaard.

Hun har tiltro til, at de lokale kommuner selv kan finde de nødvendige midler.

- I Greve har de været oversvømmet mange gange – hvis du havde spurgt borgerne i Greve, før de havde prøvet at være oversvømmet, om de havde lyst til at give kloakbidrag, så kan det godt være, at de havde sagt nej, hvorfor skal vi det? I dag tror jeg, at der er meget større villighed, eksempelvis sådan et sted, fordi de nu har oplevet, hvor dyrt og besværlig en oversvømmelse kan være, siger hun.

Klimatilpasning skal være standard
Under European Green Week holdte Connie Hedegaard en tale under et debatarrangement om klimaændringerne. Her fremholdte hun selv skybruddet i København i juli sidste år som et skrækeksempel på, hvordan klimaændringerne giver mere vand.

- Der kom regnmængder, som normalt falder på to måneder, i løbet af få timer efter en tør vinter, sagde Connie Hedegaard.

- De bliver mere hårde og hyppige, som klimaændringerne tager fart, sagde hun og opfordrede derfor politikerne til at sætte nøglefokus på at gøre byer, miljø og infrastruktur modstandsdygtigt over for klimaændringer.

- Vi vil gerne gøre klimatilpasning til en del af 'standard operating procedure', sagde hun.

Investeringsbank vil opbygge grøn knowhow
Også Den Europæiske Investeringsbank har et stærkt fokus på klimaforandringer. Det fortalte en deltager fra Den Europæiske Investeringsbank i debatpanelet, chefrådgiver Monica Scatasta. Det gælder både klimatilpasning og energiinvesteringer, som eksempelvis REEEZ-projektet, som Region Sjælland og 12 kommuner har fået 18 mio. kr. fra EIB til.

- Vi vil gerne bringe viden fra vores klienter ind til EU, så den kan bruges af andre, fortalte Monica Scatasta.

Desuden vil EU i den næste budgetperiode fra 2014-2020 sætte en femtedel af budgettet til klimarelaterede projekter, eksempelvis natur, miljø- og energiprojekter. Det pointerede Rosario Bento Pais, der arbejder i EU-Kommissionen.

Svært at bevise videnskabeligt
En anden deltager i debatten, Alan Jenkins fra Center for Økologi og Hydrologi, ville dog have klarhed om, at det er svært at bevise, at de lokale regnskyl og stigende temperaturer, vi oplever, er klimaskabte.

- Vi oplever alle varmere og vildere vejr. Men det er vanskeligt at give skylden til klimaforandringerne fra et videnskabeligt synspunkt. Men det er ikke en undskyldning for ikke at gøre noget, sagde han.