Mens ledigheden på det danske arbejdsmarked stadigvæk er historisk lav på omkring tre procent, er det en noget anden virkelighed, som møder landets fleksjobbere.
På landsplan går 14 procent af de borgere, der er visiteret til fleksjob, ledige. Men bag det tal gemmer sig enorme forskelle fra den ene kommune til den anden kommune. Det viser en opgørelse fra fagbladet Akademikerbladet.
Ledigheden blandt fleksjobbere i Lolland Kommune ligger for eksempel over 22 procent, mens det ser det langt bedre ud på Ærø, hvor blot 2,5 og er uden arbejde. Tallene er hentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Lektor på professionshøjskolen VIA, Finn Amby, har været med til at analysere arbejdsmarkedet i de forskellige kommuner for at se, om der er nogle objektive årsager til uligheden.
- Men vi har simpelthen ikke kunnet finde nogle konkrete årsager, siger han til Akademikerbladet.
- Vi ved derfor ikke, om forskellene skyldes politiske prioriteringer, ledelsesbeslutninger eller forskellig praksis blandt medarbejderne. Men det udgør et retssikkerhedsmæssigt problem for den enkelte, at man ikke ved, hvilken indsats man har ret til, forklarer Finn Amby.
- Indsatsen på fleksjobområdet er jo et kommunalt ansvar. Og det er virkelig slående hvor stor forskellen i ledighed blandt fleksjobbere er. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at forskellen er så store. Det kalder på en diskussion om, hvordan vi får løst dette problem, fortsætter han.
De 5 kommuner med højest ledighed blandt fleksjobbere
Lolland 22,2%
Guldborgsund 19,9%
Furesø 19,6%
København 18,7%
Svendborg kommune 18,5%
De 5 kommuner med lavest ledighed blandt fleksjobbere
Ærø 2,5 %
Samsø 5,4 %
Bornholm 6,5 %
Mariagerfjord 7,3 %
Vallensbæk 7,5 %
Kilde: Akademikerbladet
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
