dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Så er der særtilskud

38 vanskeligt stillede kommuner får 455 mio. kr. - se listerne over fordeling her
31. AUG 2016 10.13

Når 38 kommuner skal lægge budgettet for næste år, har de et ekstra tilskud at gøre godt med. Det har de fået besked om i dag, hvor Social- og Indenrigsministeriet har fordelt særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. I alt er der givet 455 mio. kr. fra særtilskudspuljerne.

Tilskuddene stammer fra to puljer. Den generelle særtilskudspulje for vanskeligt stillede kommuner er i år på 300 mio. kr. Herudover er der reserveret 15,1 mio. kr., som skal gå til at supplere kompensationen, der allerede gives for tab ved refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet, i særligt vanskeligt stillede kommuner.

For hovedstadskommunerne er fordelt en særskilt særtilskudspulje, som også er finansieret af områdets kommuner.


Den generelle særtilskudspulje (§16)
• Puljen er rettet mod at forbedre den enkelte kommunes samlede økonomiske situation.
• Puljen udgør i 2017 310 mio. kr. - inklusive overført beløb fra 2016.
• Der er fordelt 315,1 mio. kr. til 29 kommuner. Heraf fordeles 15,1 mio. kr. til særligt vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet efter overgangsordningen indebærer en belastning af disse kommuners økonomiske situation. De 15,1 mio. kr. er afsat fra gevinster som led i overgangsordningen.

Hovedstadspuljen (§19)
• Puljen er rettet mod at forbedre den enkelte kommunes samlede økonomiske situation og forbeholdt kommuner i hovedstadsområdet, som bidrager til finansieringen af ordningen.
• Puljen udgør i 2017 215,7 mio. kr.
• Der er fordelt 140 mio. kr. til 10 kommuner.
• 70,5 mio. kr. er fordelt til Furesø Kommune i henhold til aftalen om sammenlægning af de tidligere Værløse og Farum Kommuner.

Se hvilke kommuner, der har fået del i særtilskudspuljerne her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sa-er-der-saertilskud

GDPR