ODENSE: Politisk ordfører Cæcilie Crawley fik næstflest S-stemmer i Odense kun overgået af borgmester Peter Rahbek Juel. Alligevel gik partiets klima-rådmandspost til Tim Vermund, som kun fik sjetteflest stemmer, og det kritiseres af en række anonyme kilder i partiet i Fyens Stiftstidende.
De hæfter sig ved, at Crawley både fik flest stemmer og har størst viden om klimaområdet af de to, og at man her havde muligheden for at rette op på en skæv kønsfordeling i både parti og byråd. Sagen illustrerer, hvorfor det for kvinder er svært at opnå de vigtige poster, mener de.
Tim Vermund, som er 38 år, blev valgt af gruppen uden modkandidater, men det skyldtes, at Cæcilie Crawley, 32 år, havde fået besked fra borgmesteren om ikke at stille op, siger kilderne, der mener, at Vermund var lovet posten på forhånd. Det afvises dog af Vermund, mens Rahbæk Juhl ikke vil kommentere anonyme kilder, men henviser til, at beslutningen er truffet af byrådsgruppen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.