dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

S: Sig undskyld, Louise Gade!

Socialdemokraterne i Århus mener, at rådmand Louise Gade (V), må rykke ud med en undskyldning efter Muhammed-tegners hustru
28. FEB 2008 10.01
På baggrund af bortvisningen af Gitte Westergaard og den efterfølgende omgørelse af beslutningen, kræver Socialdemokraterne, at den ansvarlige rådmand Louise Gade(V) kommer med en uforbeholden undskyldning til Gitte Westergaard.

- Det er en pinlig sag for rådmand Louise Gade og forvaltningen, som samtidig sætter Århus Kommune i et dårligt lys. Derfor bør rådmanden straks give Gitte Westergaard en uforbeholden undskyldning for den fejlagtige bortvisning, siger formand for børn- og ungeudvalget Jacob Bundsgaard Johansen.

Socialdemokraterne kræver samtidig en redegørelse for hvornår Louise Gade(V) fik kendskab til bortvisningen. Der blev onsdag aften udsendt en meddelelse fra forvaltningen til medlemmerne af børn- og ungeudvalget, om at man havde bortvist den pågældende medarbejder.

- Det er uforståeligt, at Louise Gade ikke straks omgjorde beslutningen i det øjeblik hun blev orienteret om sagen. Derfor vil vi have en redegørelse for hele hændelsesforløbet omkring bortvisningen, siger Jacob Bundsgaard Johansen:
- Rådmanden har oplyst, at hun blev orienteret om beslutningen onsdag aften, derfor undrer det, at hun har godkendt en skrivelse til udvalget, hvor man står fast på beslutningen.

- Vi må derfor have svar på, hvorfor rådmanden har godkendt skrivelsen, hvis hun var uenig i beslutningen!

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/s-sig-undskyld-louise-gade

GDPR