dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Århus svigter truet tegner

Mordtruslerne mod Jyllands-Postens Muhammed-tegner Kurt Westergaard har nu ført til, at hans hustru, Gitte Westergaard, mister sit arbejde som vikar i en kommunal børnehave i Århus
28. FEB 2008 6.22
Gitte Westergaard arbejder som fast vikar i børnehaven ”Lille Rygaard” i Højbjerg ved Århus.

I aftes blev hun ringet op af institutionens områdechef, Jette Nørrevang.

Hun fortalte, at Gitte Westergaard af sikkerhedshensyn i en periode ikke var ønsket som vikar i børnehaven. Ifølge børn- og ungechef Ole Kiil Jacobsen er det et pres fra en kreds af utrygge forældre, der har fået kommunen til at tage dette skridt.

Gitte Westergaard finder kommunes reaktion ubegribelig.

- Jeg har forståelse for, at der er nogle forældre, der er utrygge. Men jeg ville jo aldrig nogensinde gå på arbejde i børnehaven, hvis jeg havde den mindste viden eller mistanke om, at det ville udgøre en risiko for børnene eller mine kollegaer, siger Gitte Westergaard til Jyllandsposten.

Omgør beslutningen
Socialdemokraterne i Århus Byråd kræver en omgående redegørelse fra rådmand Louise Gade (V) for hvorfor hun har valgt at bortvise hustruen til den trusselsramte tegner Kurt Westergaard fra hendes arbejde i en børnehave i Århus.

Formanden for børn- og unge udvalget Jacob B. Johansen (S) siger:

- Det virker helt hen i vejret at bortvise en medarbejder, som i 25 år har passet sit arbejde, alene fordi hendes mand lever under trusler fra fundamentalistiske kræfter. Vi må ikke ligge under for den slags trusler. I det der er fremgået af pressen, er der intet belæg for en bortvisning.

- PET har vurderet, at der ikke er nogen risiko, derfor er det uforståeligt at børn og unge rådmanden har valgt at bortvise Gitte Westergaard", udtaler Jacob. B. Johansen, og fortsætter, "Jeg vil derfor kraftigt opfordre Rådmand Louise Gade til at omgøre sin beslutning om at hjemsende af pædagog Gitte Westergaard.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aarhus-svigter-truet-tegner

GDPR