
RØDOVRE: I samarbejde med Østifterne og den socialpsykologiske virksomhed Dabeco vil Rødovre Kommune styrke den digitale tryghed blandt skolens elever. Samarbejdet involverer børn, unge, forældre, personale og ledelse.
- Det er vigtigere end nogensinde, at vi forholder os til børn og unges digitale liv og skaber de bedste rammer for, at alle børn og unge trives. I Rødovre Kommune står vi sammen om dette arbejde, og skolernes certificering i sunde digitale vaner er et skridt på vejen, siger Britt Jensen (S), borgmester i Rødovre Kommune.
Den såkaldte certificering er et led i indsatsen "Mod på trivsel", hvor kommunen har forstærket sit fokus på børn og unges trivsel - denne indeholder bl.a. en medarbejderdag, forældreaften, børne- og ungeoplæg samt en ledelsesdag.
I tråd med de nationale anbefalinger
Initiativet kommer i kølvandet på en række lokale prøvehandlinger og flugter desuden med anbefalingerne fra Trivselskommissionens og fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
- I en tid, hvor mobiltelefoner og computere er en uundværlig del af hverdagen, er det vigtigt, at vi skaber en bevidsthed om de potentielle faldgruber og udfordringer i forbindelse børn og unges brug af teknologi, siger Britt Jensen og fortsætter:
- Vi ønsker at ruste alle børn og unge til at navigere ansvarligt i den digitale verden samtidig med, at skolen sikrer en sund balance mellem det digitale og analoge.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.