KRONIK: Københavns Kommune kan bidrage til at stimulere efterspørgselen ved at sætte gang i bygge- og vedligeholdelsesopgaver, som vi grundet anlægsstoppet har været nødt til at udskyde, skriver Ritt Bjerregaard (S)
KØBENHAVN: Fra New York, Tokyo og Roskilde til København - den verdensomspændende økonomiske krise ser ud til at få vidtrækkende konsekvenser. Banker krakker, investeringer sættes i bero, renten stiger, og det bliver dyrere for den enkelte at bo.
Konsekvenserne ses også tydeligt i byggebranchen, som nu oplever en barsk opbremsning - ikke mindst i København. Der er ikke længere råd til et nyt køkken, og det ene boligprojekt efter det andet lægges på is. For at dæmpe den opbremsning, og minimere den økonomiske krise, bør regeringen nu fjerne det kommunale anlægsstop, der forværrer situationen.
Byggebranchen trygler regeringen om at ophæve det offentlige byggestop, som kun gør situationen værre for en branche, hvor ledigheden tordner i vejret. Det, jeg hører fra byggebranchen, er, at tingene er ved at gå i stå. Ledigheden i byggefagene er på landsplan steget fra 1,9 pct. til 2,4 pct. på godt og vel en måned. I København er situationen landets værste med en ledighed på hele 5,1 pct.. Ifølge byggebranchen ser ledigheden ud til at fortsætte sin stigning.
Hvorfor skal flere og flere håndværkere havne på dagpenge frem for at stå på stilladserne? Hvor findes jobs udenfor byggeområdet, som byggebranchens folk pålægges at søge hver uge, nu hvor byggeriet er ved at gå i stå? Hvorfor ikke skabe de jobs i selve byggebranchen? Det må være på tide at skifte fokus fra arbejdsudbudet til selve ledigheden.
En krise af denne kaliber gør, at det nu handler om at stimulere efterspørgslen ved at fyre op for byggeriet. Københavns Kommune kan bidrage ved at sætte gang i bygge- og vedligeholdelsesopgaver, som vi grundet anlægsstoppet har været nødt til at udskyde. Det kan kun ske, hvis regeringen fjerner anlægsloftet, som bestemmer, hvor mange penge en kommune må bruge på at bygge. Det er jo frustrerende, at vi som kommune har pengene, men ikke må bruge dem!
I Københavns Kommune er vi stolte af et rekord-stort anlægsbudget for 2009. Hvorfor ikke give Københavns Kommune mulighed for at bidrage til at holde byggeriet i gang, bremse ledigheden og samtidig forbedre vilkårene på eksempelvis de nedslidte københavnske skoler og idrætsanlæg?
Ejendomspriserne er blevet påvirket af krisen, men realiteten er, at det stadig er svært og dyrt at få en bolig i København. Priserne for både ejerboliger og andelslejligheder ligger stadig på et højt niveau trods de seneste prisfald. Samtidig gør presset på bankerne det dyrere og sværere at få et lån, så den økonomiske krise skaber ikke billigere boliger af sig selv. Med en ophævelse af anlægsstoppet vil Københavns Kommune kunne udnytte byggegrunde, så også håndværkeren, pædagogen, børnefamilien og de ældre kan bo og leve i byen.
Landet ligger i dag anderledes, end da regeringen indførte anlægsstoppet med det formål at dæmpe lønpres i den dengang ophedede byggebranche. I dag er situationen noget nær den modsatte og dette må regeringen handle på - tag så og drop det anlægsstop!
Konsekvenserne ses også tydeligt i byggebranchen, som nu oplever en barsk opbremsning - ikke mindst i København. Der er ikke længere råd til et nyt køkken, og det ene boligprojekt efter det andet lægges på is. For at dæmpe den opbremsning, og minimere den økonomiske krise, bør regeringen nu fjerne det kommunale anlægsstop, der forværrer situationen.
Byggebranchen trygler regeringen om at ophæve det offentlige byggestop, som kun gør situationen værre for en branche, hvor ledigheden tordner i vejret. Det, jeg hører fra byggebranchen, er, at tingene er ved at gå i stå. Ledigheden i byggefagene er på landsplan steget fra 1,9 pct. til 2,4 pct. på godt og vel en måned. I København er situationen landets værste med en ledighed på hele 5,1 pct.. Ifølge byggebranchen ser ledigheden ud til at fortsætte sin stigning.
Hvorfor skal flere og flere håndværkere havne på dagpenge frem for at stå på stilladserne? Hvor findes jobs udenfor byggeområdet, som byggebranchens folk pålægges at søge hver uge, nu hvor byggeriet er ved at gå i stå? Hvorfor ikke skabe de jobs i selve byggebranchen? Det må være på tide at skifte fokus fra arbejdsudbudet til selve ledigheden.
En krise af denne kaliber gør, at det nu handler om at stimulere efterspørgslen ved at fyre op for byggeriet. Københavns Kommune kan bidrage ved at sætte gang i bygge- og vedligeholdelsesopgaver, som vi grundet anlægsstoppet har været nødt til at udskyde. Det kan kun ske, hvis regeringen fjerner anlægsloftet, som bestemmer, hvor mange penge en kommune må bruge på at bygge. Det er jo frustrerende, at vi som kommune har pengene, men ikke må bruge dem!
I Københavns Kommune er vi stolte af et rekord-stort anlægsbudget for 2009. Hvorfor ikke give Københavns Kommune mulighed for at bidrage til at holde byggeriet i gang, bremse ledigheden og samtidig forbedre vilkårene på eksempelvis de nedslidte københavnske skoler og idrætsanlæg?
Ejendomspriserne er blevet påvirket af krisen, men realiteten er, at det stadig er svært og dyrt at få en bolig i København. Priserne for både ejerboliger og andelslejligheder ligger stadig på et højt niveau trods de seneste prisfald. Samtidig gør presset på bankerne det dyrere og sværere at få et lån, så den økonomiske krise skaber ikke billigere boliger af sig selv. Med en ophævelse af anlægsstoppet vil Københavns Kommune kunne udnytte byggegrunde, så også håndværkeren, pædagogen, børnefamilien og de ældre kan bo og leve i byen.
Landet ligger i dag anderledes, end da regeringen indførte anlægsstoppet med det formål at dæmpe lønpres i den dengang ophedede byggebranche. I dag er situationen noget nær den modsatte og dette må regeringen handle på - tag så og drop det anlægsstop!
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
