Det er i realiteten risikofrit for en kommune at overtræde reglerne for f.eks. flytning af en dement beboer, sådan som det blev skildret i DR Søndag i en sag fra Vordingborg. Hvis en kommune ikke overholder tidsfrister på samtaler i beskæftigelsessystemet, koster det til gengæld i bloktilskuddene.
Det konstaterer Orientering på P1 efter en gennemgang af praksisundersøgelser fra statsforvaltninger og fra Ankestyrelsen. Det gælder Statsforvaltningen Sjællands praksisundersøgelse fra 2008 af fire kommuner - deriblandt Vordingborg - om flytning af demente og andre, der ikke selv er i stand til at sige fra. Kun i fem pct. af sagerne levede kommunerne op til reglerne, resten ville være blevet ændret eller hjemvist til det sociale nævn, hvis borgerne havde klaget.
I 2011 fulgte en undersøgelse fra Statsforvaltningen Syddanmark - her mangler afgørende dokumentation i halvdelen af sagerne. Fra Ankestyrelsen viser praksisundersøgelser genem flere år, hvordan kommuner ikke lever op til reglerne i sager om anbringelser af børn og unge.
Chefer fra de nævne statsforvaltninger bekræfter, at fejlene i det sociale system ikke koster kommunerne noget. Når de tilsidesætter procedurer i sociale sager, har de sociale nævn ingen sanktionsmuligheder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.