AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Undervejs i arbejdet med at få de slagteriansatte videre er der bl.a. blevet afholdt jobmesse. (Arkivfoto)
Ringsted Kommune

Ringsted: Langt de fleste fyrede fra slagteri er kommet i job

12 af 186 Ringsted-borgere blandt medarbejderne fra det lukkede Danish Crown-slagteri mangler at komme i job.
23. FEB 2026 12.46

RINGSTED: Knap to år efter, at Danish Crown-slagteriet i Ringsted pludselig blev varslet lukket, har langt de fleste af de fyrede medarbejdere fundet nyt job, oplyser Ringsted Kommune.

Kun 12 af 186 Ringsted-borgere blandt de 1.200 ansatte mangler således at komme i job, heraf 7 på sygedagpenge.

- Lukningen af Danish Crown satte mange medarbejdere i en meget svær situation, og det var en hård tid for både de berørte familier og for Ringsted som lokalsamfund. Samtidig har lukningen også haft konsekvenser for kommunens økonomi. Derfor er jeg glad for, at der er blevet gjort en stærk og målrettet indsats, siger Mona Musse (EL), formand for arbejdsmarkedsudvalget.

Ringsted valgte tidligt at etablere en tæt, koordineret indsats, der kombinerede jobformidling, opkvalificering, læringsforløb og uddannelsesspor.

- Vores fokus har fra start været at være tæt på de ledige og hjælpe dem med næste skridt, uanset om det handlede om nyt job, opkvalificering eller en vej tilbage til uddannelse, siger arbejdsmarkeds- og ungecenterchef Susanne Frydenlund.

Undervejs har bl.a. en jobmesse og samarbejde med omkringliggende kommuner været taget i brug for at hjælpe de mange ledige.

Slagterilukningen blev annonceret den 18. april 2024 og kom som et chok for bl.a. daværende borgmester Klaus Hansen (V), der ikke var blevet orienteret på forhånd. Fire måneder senere lukkede slagteriet endegyldigt.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ringsted-langt-de-fleste-fyrede-fra-slagteri-er-kommet-i-job

GDPR