Ringsted ansætter ny chef for Vej- og Ejendomscentret

KORT NYT3. FEB 2020 14.45

RINGSTED: Ivar Sande bliver fra 1. marts ny chef for Vej- og Ejendomscentret i Ringsted. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder i Vejdirektoratet og har stor erfaring med ledelse på det tekniske område fra både private og offentlige virksomheder, oplyser kommunen.

57-årige Ivar Sande har mere end 30 års erfaring og har tidligere blandt andet arbejdet som chef i privat og offentligt regi, blandt andet som plan- og byggechef i Varde Kommune. 

Chefstolen i Vej- og Ejendomscentret blev ledig, da Vibeke Vedel i januar fik nyt job tættere på sin bopæl. Blandt de større projekter, som Ivar Sande og Vej- og Ejendomscentret skal stå i spidsen for, er den fortsatte byggemodning af et af Sjællands store nye erhvervsområder, Business Park Ringsted, anlæggelsen af en helt ny daginstitution og gennemførelsen af ESCO-projektet, hvor Vej- og Ejendomscentret står for at energirenovere kommunens bygninger.

MG

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt