Imens de første efterårsblade falder af træerne, er der meget, som skal falde på plads rundt i kommunerne.
Budgetsæsonen er nemlig skudt i gang, og i lidt over en håndfuld kommuner er politikerne allerede blevet enige om, hvordan pengene skal fordeles til næste år.
I Kolding var det vigtigt for byrådet, at de ikke lavede et "valgkampsbudget", udtalte borgmester Knud Erik Langhoff (K) – men i andre kommuner kan valget have en indflydelse på budgetforhandlingerne, forklarer Kurt Houlberg, professor hos Vive og ekspert i kommunal økonomi, til DK Nyt.
Her tænker han især på Københavns Kommune.
- Det er en af de kommuner, hvor det i år er noget mere åbent, hvordan valget vil falde ud, og hvem der vil sætte sig på overborgmesterposten, siger han og tilføjer:
- Hvis kommunerne skal holde sig inden for den aftalte ramme, så skal Københavns Kommune også holde sig inden for deres relative serviceramme. Og det er klart, at det vil være en udfordring at få budgettet til at hænge sammen i København, fordi der vil være mange ønsker til, hvad der skal bruges flere penge på, uanset om det handler om at fjerne forældrebetaling i dagtilbuddene, som borgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil foreslår, eller at bruge pengene på andre områder.
Fokus på velfærd
Men kigger man på kommunerne samlet, vil det i høj grad være de samme temaer, der fylder i år, som fyldte sidste år, forklarer Kurt Houlberg.
- Det kommer til at handle rigtig meget om de store velfærdsområder, det vil sige dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet, som man generelt vil ønske at kunne styrke indsatsen på, i den udstrækning de økonomiske rammer tillader det, siger han og tilføjer, at det specialiserede socialområde også vil fylde i budgetlægningen.
- De lokale prioriteringer og diskussioner vil handle relativt meget om, hvordan man fordeler de ekstra penge, som de fleste kommuner har fået, siger han og henviser til løftet på 3,2 mia. kr. i økonomiaftalen mellem KL og regeringen.
Han peger også på, at fokus på netop disse områder også vil være forstærket af det forestående kommunalvalg i november.
I den modsatte ende er det sandsynligt, at områder som kultur og fritid og vejvedligeholdelse vil få mindre fokus – og derved færre midler, som det også var tilfældet efter sidste års forhandlinger.
- Set over en bred kam er det de områder, som betyder relativt mindre for politikerne, men også for borgerne, og derfor kan de få mindre budgetmæssig bevågenhed, forklarer Kurt Houlberg og understreger, at der selvfølgelig altid vil være lokale variationer.
Kampen mellem kommunerne
Mens de store slagsmål om servicebudgetterne bliver udkæmpet lokalt i kommunalbestyrelserne, er det en anden historie, når man kigger mod anlægsbudgetterne.
- Et væsentlig del af slaget om anlægsrammen står imellem kommunerne, mere end det gør internt i den enkelte kommune, siger Kurt Houlberg.
Og der vil med sikkerhed komme nogle kampe.
- Selvom anlægsrammen er større til næste år, end den har været de forgangne år, så matcher den ikke de behov, der er for anlæg. Både på dagtilbudsområdet, ældreområdet og botilbudsområdet er der behov for at investere i at få udvidet kapaciteten, siger han og understreger, at der på tværs af mange områder både er et efterslæb på anlæg, men også et behov for ny anlæg.
Han mener derfor, at det vil være på de såkaldte borgmestermøder, at de vigtige forhandlinger vil finde sted.
- Der vil være nogle armlægninger mellem kommunerne for at se, hvem der skal udskyde de anlægsambitioner, som de har for næste år. Derefter vil der selvfølgelig også komme nogle diskussioner ude i de enkelte kommuner i forhold til ønsker og prioriteringer af anlægsprojekter, siger han.
Færre søger særtilskud
Med et løft af både anlægsrammen og servicerammen, samtidig med at der lokalt er godt gang i beskæftigelsen, så står kommunerne samlet set i en bedre økonomisk situation i år end sidste år, forklarer Kurt Houlberg.
Men der er stadig væk en "lang række" kommuner, som er hårdt presset på økonomien.
Dette var også tydeligt, da 37 kommuner i år ansøgte om særtilskud til 2026, hvoraf 22 fik del i puljen på 800 mio. kr. Året før havde 44 kommuner ansøgt om tilskuddet, men det lavere antal ansøgere i år betyder ikke, at det går økonomisk bedre i flere kommuner.
- Jeg tror, det er en erkendelse af, at de midler et langt stykke hen ad vejen – gennem nogle år – er tilfaldet de samme kommuner. Hvis man har søgt puljen to, tre, eller fire år i træk og ikke har fået noget, er man måske nået til en erkendelse af, at det ikke er værd at søge, siger Kurt Houlberg.
To kommuner, som fik del i midlerne, er Lolland og Langeland. Og her mener Kurt Houlberg også, det bliver interessant at følge budgetlægningen, fordi kommunerne både er presset på demografi, befolkningstal og socioøkonomiske forhold.
- Det er kommuner, som har været økonomisk presset flere år i træk, og selvom de får tilskud, fordi de er særligt vanskeligt stillede kommuner, er det interessant at se, hvordan de håndterer de økonomsike udfordringer og får tingene til at hænge sammen – også selvom der er kommet et større løft af servicerammen til næste år.
De kommunale budgetter skal være vedtaget senest 15. oktober.
Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 under temaet Budget 2026.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
