
Der er flere eksempler på topchefer i kommunerne og regionerne, som i år er fratrådt efter få måneder i stillingen. Det er kostbare fratrædelser, da topcheferne ofte får millioner med ud af døren.
I forrige uge stoppede Aalborg Kommunes stadsarkitekt efter to måneder. I september fratrådte Annemarie Zacho-Broe som regionsdirektør i Region Sjælland efter fem måneder. Og i juli blev Henrik Studsgaard chef i Furesø Kommune efter en seks måneders smuttur til Esbjerg som direktør for teknik og miljø.
En del af problemet med at finde og fastholde de rigtige kandidater til chefstillingerne ligger i rekrutteringsprocessen. Det fortæller direktør og ejer af Konsulenthuset Ballisager, Morten Ballisager, i DK Mediers nyhedspodcast Kort Fortalt.
- Rekrutteringsprocessen er en proces, der ikke har udviklet sig særlig meget i rigtig mange år. Det vil sige, at man gør nogenlunde det samme, som man faktisk gjorde for 20 år siden, og man stiller nogenlunde de samme spørgsmål, som man gjorde for 20 år siden, siger han.
- Det er svært at klemme innovation ind i den der rekrutteringsprocess. Den er groet så fast i traditioner, så det halve kunne være nok, fortsætter Morten Ballisager.
Forkerte prioriteter
Konsulenthuset Ballisager samarbejder bl.a. med 60 kommuners jobcentre. Derudover bidrager konsulenthuset også med undersøgelser og forskning i HR og rekruttering.
Morten Ballisager fortæller, at de rekrutteringsbureauer som kommunerne og regionerne bruger, ofte prioriterer forkert når de vælger mellem kandidater.
- Noget af det, som jeg også tror går galt, er, at i nogle af de her rekrutteringsprocesser, der tilgodeser man en profil som er dygtig til at navigere i rekrutteringsprocessen. Så når du sidder som et headhunter-bureau og vurderer kandidater, så kommer du tit og ofte til at vurdere, ikke hvor dygtig kandidaten vil være til jobbet, men hvor dygtig de gør det i selve rekrutteringsprocessen.
Du kan lytte til hele Morten Ballisagers analyse og de løsninger han peger på i det seneste afsnit af Kort Fortalt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.