HOVEDSTADEN: Region Hovedstaden har strammet op på støtten til store sportslige og kulturelle begivenheder efter Eurovision-skandale, skriver Frederiksborg Amts Avis lørdag. En ansøgning på fem mio. kr. til A-VM i Ishockey i Danmark og en ansøgning på tre mio.kr. til en Shakespeare-festival i Helsingør er de to første event-ansøgninger, som Region Hovedstaden har behandlet efter sidste års skandaløse afvikling af Eurovision Song Contest.
Dengang måtte regionen efter sangfesten betale 46 mio. kr. for at dække Wonderful Copenhagens underskud på arrangementet. Og det må ikke ske igen, siger formand for regionens erhvervs- og vækstudvalg, Lars Gaardhøj (S).
- De to ansøgninger blevet screenet grundigt, og vi har sikret os, at vi kun hæfter for støttebeløbet - og ikke en øre ekstra, siger han ifølge avisen. I alt har regionsrådet over de næste fem år afsat i alt 50 mio. kr. til at støtte store, internationale kultur- og sportsevents i hovedstadsområdet. Og alle ansøgere vil blive kigget grundigere i kortene, end da man støttede den europæiske sangfest i 2014.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.