AKTUELT:FV26Finanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Region Sjælland når ikke mål om flere læger

KORT NYT
5. MAR 2026 10.02

SJÆLLAND: Med budgettet for 2026 satte Region Sjælland et mål om at få 56 flere praktiserende læger til landsdelen, inden året er omme. Allerede få måneder inde i året tror Susanne Lundvald (S), der er formand for det nære sundhedsudvalg, ikke på, at regionen vil nå i mål: "Jeg tror ikke, vi når de 56 inden nytår. Men vi skal nå så langt, vi kan," siger hun og holder fast i målet om 56 – "også selvom det ikke bliver nået inden nytårsaften". Det skriver TV2 Øst.

Indtil videre har regionen fået øget antallet af læger med to – til trods for at der reelt er kommet 17 nye læger til. Udfordringen er, at 15 læger er gået på pension i samme periode. Susanne Lundvald forklarer, at der arbejdes på sagen, men at usikkerhed om aflønningen spænder ben for at tiltrække flere læger. 

Regeringen har nemlig lagt op til, at læger i områder med mere syge borgere skal se færre patienter og til gengæld have en højere betaling pr. patient. Peter Wied, formand for de praktiserende læger i Region Sjælland, er enig i, at usikkerhed om aflønningen er et problem.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/region-sjaelland-naar-ikke-maal-om-flere-laeger

GDPR