
SJÆLLAND: Det bliver 42-årige Carsten Krabbe, der overtager posten som udviklingsdirektør i Region Sjælland den 1. oktober i år, lyder det fra regionen. Stillingen har hidtil været tildelt Tue David Bak, men han har valgt at forlade regionsarbejdet til fordel for en chefstilling i Innovation Centre Denmark i Tel Aviv i Israel.
Carsten Krabbe kommer fra en stilling som enhedschef for Vækst & Viden i Region Hovedstaden, hvor opgaverne de sidste tre år blandt andet har været Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi med opbakning fra 29 hovedstadskommuner samt etablering, udvikling og drift af Greater Copenhagen-samarbejdet, som også Region Sjælland er en del af.
Som udviklingsdirektør skal han stå i spidsen for regionens indsats for inden for erhvervsudvikling, uddannelse, trafik, grøn omstilling og internationalt samarbejde.
Carsten Krabbe er uddannet cand.scient.pol. på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet i 2006. Han har ti års erfaring med kommunal og regional vækst og erhvervsudvikling, først i Københavns Kommune og senest i Region Hovedstaden.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.