Regeringen vil sætte ind overfor langtidsledighed

Stigningen i langtidsledigheden efter den internationale krise er bremset, og den ligger nu på ca. 60.000 personer, skriver Beskæftigelsesministeriet.

Langtidsledigheden er dermed lavere end på noget tidspunkt i 90'erne. Men der er risiko for, at vejen ud af krisen kan blive længere end først forventet. Derfor kom regeringen i dag med en pakke med syv initiativer, der skal forebygge at mennesker hænger fast i ledighed. De syv initiativer er en del af udspillet 'Holdbar Vækst'.

For beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) siger:

- Siden den internationale krise ramte Danmark for snart tre år siden, har regeringen styret landet lempeligt igennem krisen. Men vi risikerer, at afmatningen i den internationale økonomi får konsekvenser for det danske arbejdsmarked. Derfor er vi klar med nye initiativer.

- Vi giver nu alle ret til job med løntilskud, hvis det ikke er lykkedes at finde et job et halvt år, inden dagpengeperioden udløber. Vi bruger 144 mio. kr. ekstra til at uddanne og opkvalificere de mennesker, der har mest brug for dem. Det gælder særligt for helt unge mennesker og dem uden uddannelse, som er ekstra sårbare, når jobmarkedet går i stå. Samtidig styrker vi varslingspuljen med 43 mio. kr.

De syv nye initiativer, der skal forebygge langtidsledighed, er:

Jobrettet indsats for langtidsledige:
For at styrke indsatsen mod langtidsledighed skal forsikrede ledige fremover have ret til et job med løntilskud i de sidste seks måneder af dagpengeperioden.

Forlængelse af virksomhedsrettet praktik fra fire til 13 uger:
Ledige har stor gavn af virksomhedsrettet aktivering, der giver kontaktnetværk og brugbar erhvervserfaring. Tidsbegrænsningen for virksomhedspraktik skal derfor ændres fra fire til 13 uger for modtagere af dagpenge og for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der i dag kun har ret til 4 ugers praktik. Initiativet indebærer mindreudgifter til aktivering, som medgår til at finansiere de andre initiativer mod langtidsledighed.

Tidligere mulighed for jobrotation:
Jobrotationsordningen giver ledige mulighed for at få konkret erhvervserfaring samtidig med, at personer, der allerede er i job, får mulighed for efteruddannelse. For at gøre ordningen mere fleksibel skal ledige kunne komme i jobrotation allerede efter 1 måneds ledighed.

Ret til opkvalificeringsjob:
Forsøgsordning med 'opkvalificeringsjob' giver mulighed for, at ledige ufaglærte og faglærte samt ledige med forældede uddannelser kan få tilskud til uddannelse i op til seks uger i forbindelse med en ansættelse. Ordningen udvides til at gælde alle ledige med minimum tre måneders ledighed (1 måned for unge under 30 år) uanset forudgående uddannelse.

Bedre muligheder for uddannelse for ufaglærte ledige:
Uddannelse kan være en vej til mere varig beskæftigelse, særligt for de grupper af ledige, som mangler relevante erhvervskompetencer. Derfor skal et midlertidigt forsøg, hvor ufaglærte ledige kan få tilbud fra jobcentret om uddannelse i første ledighedsperiode, forlænges til udgangen af 2013.

Uddannelsesplaner til alle ledige unge uden uddannelse:
Unge uden uddannelse har større risiko for at ende i langtidsledighed. Unge ledige under 30 år uden uddannelse kan fremover få udarbejdet en 'uddannelsesplan', som sætter mål for, hvordan den unge kan opnå varig beskæftigelse gennem relevant studie eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

Varslingsindsatsen forlænges og styrkes:
Varslingsindsatsen har vist sig at være et meget brugt redskab til at afbøde de negative virkninger af større afskedigelser. For at forebygge langtidsledighed tilføres varslingsindsatsen yderligere 43 mio. kr. i 2012. Ordningen kan finansiere op til 2 ugers jobsøgningskurser og op til otte ugers opkvalificering, efter- og videreuddannelse.

mou