dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Regeringen vil give kommuner fri adgang til borgernes kontoudtog

Bankerne er betænkelige, men socialchef-formand tryg ved at kommunerne får lov at se kontoudskrifter for at kontrollere udlændinges bopælsoplysninger.
6. SEP 2021 8.40

Kommuner får fra nytår fri adgang til borgeres kontoudtog fra pengeinstitutter og kontaktadresser hos arbejdsgivere, når de kontrollerer bopælsoplysninger i cpr-registre, skriver Kommunen.dk.

Et lovforslag fra regeringen vil give kommunerne adgangen uden at skulle orientere borgeren selv. Mens Finans Danmark mener, forslaget er for vidtgående og mangler proportionalitet, frygter socialchef-foreningens formand og direktør i Næstved Kommune Jakob Bigum Lundberg ikke for borgernes privatliv og personfølsomme oplysninger.

Forslaget, som indenrigsminister Kaare Dybvad (S) står bag, er ikke blevet til efter ønske fra kommunerne, men Jakob Bigum Lundberg ser det som et muligt værktøj i kommunernes arbejde med at cpr-registrere de cirka 300.000 udlændinge, som arbejder i Danmark.

- Det er i forvejen noget af en opgave, vi står med, når vi konstant skal vedligeholde og opdatere bopælsoplysningerne. Når vi nu har forpligtelsen, kan det være ganske fornuftigt at gøre opgaven lettere, siger han.

Se lovforslaget og læs hele artiklen i Kommunen.dk.