dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
Regeringen vil afskaffe muligheden for at klage over Lynetteholm
Området i Københavns Havn, hvor Lynetteholm er planlagt at skulle anlægges i forlængelse af Refshaleøen. Der skal være plads til 35.000 beboere, og øen skal også sikre København mod stigende vandstand.
Foto: Nils Meilvang, Ritzau Scanpix

Fremdrift over miljø:
Regeringen vil afskaffe muligheden for at klage over Lynetteholm

Transportministeren vil afskære klageadgange til otte forskellige love i anlægsperioden for Lynetteholm. Beslutningen møder kritik fra juraprofessor, advokat og Danmarks Naturfredningsforening.

KØBENHAVN: Det bliver formentlig ikke muligt for borgere og organisationer at klage over Lynetteholm frem til 2025 – når den kunstige ø rent faktisk er anlagt ud for Københavns Nordhavn.

Transportministeriet har onsdag sendt et udkast til "Bekendtgørelse om afskæring af klageadgange i forbindelse med anlæg af Lynetteholm" i høring på Høringsportalen. Med den i hånden vil regeringen lukke for den klageadgang, som borgere og organisationer normalt har til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, skriver Byrummonitor.

I alt otte loves klageinstanser sættes ud af spil i forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholm: byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstoffer, lov om forurenet jord samt lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Anlægsperioden forventes at vare til 2024 eller begyndelsen af 2025, men det fremgår i bekendtgørelsen, at "forsinkes projektet, forlænges afskæringen af klageadgangene tilsvarende".

Da et bredt flertal i Folketinget vedtog anlægsloven for det enorme byudviklingsprojekt 4. juni, fik transportministeren samtidig hjemmel til at indskrænke klageadgangen.

- Med loven siger et meget bredt flertal i Folketinget, at en klage med opsættende virkning i forhold til store anlægsprojekters komplekse tidsplan indebærer en for høj risiko for såvel forsinkelser som fordyrelser. Folketinget er den endegyldige demokratiske instans i Danmark, og et nyt flertal kan til enhver tid ændre lovgivningen, skriver transportminister Benny Engelbrecht (S) i en email til Byrummonitor.

Han nævner desuden, at der "fortsat er en mulighed for at få prøvet spørgsmålet ved domstolene".

Der er høringsfrist for forslaget 29. september, og ikrafttrædelsesdatoen er sat til 6. oktober.

Den blokerede klageadgang betyder i praksis, at det demokratiske tilsyn, der normalt føres med beslutninger, "som kan være problematiske efter EU's miljølovgivning", sættes ud af spil, vurderer juraprofessor i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse

- Det vil alene være gennem retssager, at Trafikstyrelsens tilladelser kan efterprøves. Der bliver derfor ikke tale om en situation som den, der er opstået i forbindelse med byudviklingsprojektet på Amager Fælled, hvor klagenævnene har tillagt de indgivne klager opsættende virkning, siger Ellen Margrethe Basse til Byrummonitor.

Normal praksis, men

Danmarks Naturfredningsforening Københavns næstformand, Ole Damsgaard, kalder det "yderst problematisk", at man vil afskaffe klagemulighederne i et anlægsprojekt.

- Det sætter offentligheden skakmat, siger han og tilføjer:

- Hvis By & Havn efter transportministerens administrative godkendelse ændrer på projektet på en måde, der er til skade for miljøet, så har befolkningen, organisationer og selv berørte kommuner ingen mulighed for at klage over beslutningen.

Han henviser til, at det er i modstrid med FN's Århus-konvention, som giver befolkningen ret til "adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet".

Ole Damsgaard anerkender, at det er normal praksis at fratage klagemuligheder, når man vedtager anlægslove. Han mener dog, at situationen er anderledes med Lynetteholm.

- Anlægslove benyttes oftest i tilknytning til vej- og baneanlæg, som har været igennem en grundig, detaljeret projektering forinden. Og så er en vejstrækning fra A til B alt andet lige et mindre kompliceret byggeprojekt end at skulle anlægge en kæmpestor, ny ø i en periode på 30 år eller mere, siger han.

Danmarks Naturfredningsforening og andre organisationer og borgere kan stadig gå rettens vej, men det er langt mere ressourcekrævende og derfor ikke en mulighed i praksis, mener Ole Damsgaard.

- Man kan anlægge en retssag imod staten eller imod By & Havn eller deres datterselskab, som skal gennemføre projektet. Men det er jo ikke noget, man bare lige gør, for det koster jo penge, medmindre man får fri proces, så det kræver mange ressourcer.

Let domstolsadgang?

Eskil Nielsen, advokat for Klimabevægelsen, er enig i, at bekendtgørelsen kan være problematisk i forhold til Århus-konventionen.

- Det bemærkelsesværdige ved den her bekendtgørelse er, at en afskæring af klager helt udtrykkeligt er lavet for at sikre fremdrift, da klagesager kan indebære risici og fordyrelser. Det står ordret i lovbemærkningerne, siger Eskil Nielsen til Byrummonitor.

- Her er regeringen i hvert fald ekstremt ærlig. Det, man skriver, er reelt, at fremdrift skal prioriteres over miljø. Hvis det viser sig, at Lynetteholm forplumrer Øresund, så vil man bare kunne køre på uden at bekymre sig om det, man kalder risikoen for at skulle standse projektet på grund af en klage over det.

Et andet element i Århus-konventionen er ifølge advokaten, at der skal være let adgang til domstolene – et element han også savner i udkastet til bekendtgørelsen:

- Det havde klædt transportministeren, at når han fjerner adgangen til at kunne klage til forskellige nævn, at han så i det mindste havde sikret, at en prøvelse ved domstolene er lige så let og med samme omkostning.

ka