dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Redaktør i Varde skal møde på arbejde igen

Redaktør af personaleblad fritaget for tjeneste i et år. Efter tjenstligt forhør skal han sandsynligvis møde på arbejde igen
8. JUN 2004 10.29
Den tidligere redaktør af personalebladet i Varde Kommune, Tommy Søndergaard, skal sandsynligvis møde på arbejde i kommunen efter et års ufrivillig pause. For godt et år siden blev han fritaget for tjeneste, efter nogle kritiske udtalelser til den lokale avis om kommunens borgmester.
Kommunens økonomiudvalg beslutter onsdag, om de skal kræve at Tommy Søndergaard møder på arbejde igen.

Forinden havde han og kommunen været i langvarig strid om den redaktionelle linie i personalebladet. Kommunaldirektør Søren Lund Hansen standsede i 2002 trykningen af et nummer, fordi det indeholdt en artikel om forskellige lederes fratrædelses-aftaler.

Varde Kommune har forsøgt at opnå forlig med Tommy Søndergaard, som også har været personalechef i kommunen. Han og hans fagforeningen har imidlertid afvist forlig. Et tjenstligt forhør ved landsretsdommer Kirsten Thorup er netop afsluttet. Det er hendes konklusioner, der nu har ført til at kommunen beder Tommy Søndergaard om at møde på arbejde igen.

Forhøret og dommerens konklusioner er fortrolige, og Tommy Søndergaard selv er pålagt tavshedspligt i sagen.

Personalesagen er en af udløberne af de mange Varde-sager, som kommunen var plaget af i 2003. En anden sag vedrører den fyrede skovfoged Max Strunge, som også har afvist forlig. Den sag ventes også afgjort indenfor kort tid.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/redaktoer-i-varde-skal-moede-paa-arbejde-igen

GDPR